Lokal turbo-mand vil drille de store

Carstens mål for sæsonen at komme på podiet i mesterskabet for amatører. Der køres også et PRO-mesterskab. - Vi kører alle sammen på én gang - man har bare valgt at lave disse to mesterskaber i selve mesterskabet, således amatørkørerne også har en chance for at vinde pokaler, forklarer Carsten Lorenzen. Foto: Henriette Petersen.

Lokal turbo-mand vil drille de store

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Carsten Lorenzen fra Marstrup debuterer i den nye motorsport-klasse Danish Supertourisme Turbo.

 MARSTRUP: Carsten Lorenzen er klassens nye dreng.

Den kommende weekend får den 40-årige racerkører fra Marstrup sin debut i klassen Danish Supertourisme Turbo.

"Turbo-Carsten" har forberedt sig længe,  så han er klar til at give den fuld gas på Padborg Park.

Han debuterede i motorsporten den 20. april 2013 på Ring Djursland, men han har tidligere kørt motocross på hobbyplan.

- Planen var egentlig, at jeg skulle køre endnu to sæsoner i Yokohama 1600 Challenge, som jeg har kørt lige siden debuten i 2013, inden jeg skulle rykke op i Danish Supertourisme Turbo.  Det er en fransk importeret motor-klasse jeg forelskede mig i, så snart den så dagens lys i Danmark i 2014/2015. Skæbnen ville dog, at to nye samarbejdspartnere meldte deres ankomst i teamet, og da jeg samtidig blev tilbudt et sæde hos Kristensen Motorsport fra Ikast, var der ikke så meget at rafle om - den chance måtte vi simpelthen ikke sige nej til, fortæller Carsten.

 

 

Fakta
Danish Supertourisme Turbo er en forholdsvis ny klasse i dansk motorsport, men som på rekordtid er blevet enormt populær. Racerbilen er udstyret med en 2-liters turbomotor med300 hk, eller en 3,2 liters V6 sugemotor. Det hele er bygget op omkring en rør-ramme, hvorpå der er monteret et glasfiberkarrosseri, hvilket gør at bilen kun vejer 830 kg.

Man kan vælge mellem forskellige designs, eks. BMW, Mercedes og Audi, men ellers er bilerne fuldstændige ens - det vil sige, at resultatet i høj grad beror på teamets og chaufførens evner.

Sæsonen starter her i den kommende weekend på Padborg Park.  Dernæst venter Ring Djursland i St. Bededagsferien.

Endvidere skal Carsten Lorenzen kører ved Classic Race i Århus, samt Rudskogen i Norge. Til samtlige løb er der TV-transmission.

Et kæmpe spring

Der er et kæmpe spring fra Yokohama 1600 Challenge til Danish Supertourisme Turbo.

- Her kommer jeg til at dyste mod nogle af landets bedste racerkørere, bl.a. Michel Nykjær og Mikkel Mac. 2017 bliver således et læring år, men jeg håber alligevel, at kunne drille nogle af de etablerede konkurrenter i løbet af sæsonen, siger Carsten Lorenzen.

Lige nu arbejder han på at komme i god form via vægt- og løbetræning.

- Endvidere har jeg et samarbejde med motorsport coach Tommy Schröter, hvor vi arbejder med mine tekniske færdigheder samt styrkelse af det mentale, hvilket er utrolig vigtigt i motorsport, konstaterer Carsten Lorenzen, som til dagligt arbejder på Jobcentret i Kolding Kommune.

Motorsport giver ikke smør på bordet, faktisk er det kun penge ud af lommen, konstaterer Carsten, som oprindeligt stammer fra Agerskov.

- Vi har altid haft lidt benzin i blodet i vores familie, fortæller Carsten, som blev inspireret til at køre motorsport af sin storebror Micky Lorenzen, der indstillede karrieren for to sæsoner siden.

 

 

Lokal turbo-mand vil drille de store

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce