Lokal forfatter udgiver børnebog

Estrid Dyekjær havde en ambition om at få sin forfatterdebut, inden hun fyldte 40 år. Det nåede den 39-årige forfatter lige akkurat med bogen ?To liv?, der udkom i marts. Nu følger hun trop med en børneroman. Pressefoto

Lokal forfatter udgiver børnebog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg: Efter den anmelderroste debut "To Liv" følger den nyslåede forfatter Estrid Dyekjær trop med endnu en roman. Denne gang er det dog til et yngre publikum.

Estrid Dyekjær er født i Esbjerg og mistede i en ung alder sin far, og hun vil nu med børneromanen "Det Røde Lyn" have børn og unge til at snakke åbent om døden i klasseværelserne og over middagsbordene.

- Når lynet slår ned, og sorgen rammer enten barnet selv eller sidemanden i skolen, er børnene dårligt rustede til at håndtere det. Alle er så vant til, at døden ikke er noget, man spørger om. Det er som et handicap, fortæller forfatteren.

I Det Røde Lyn mister 12-årige Vera sin far midt i en allerede forvirrende tid med mange nye følelser, en kommende konfirmation og en bror, der pludselig kun vil spille computer. Efter farens død oplever Vera, at klassekammeraterne trækker sig væk fra hende, fordi de ikke ved, hvad de skal sige til hende. Det er en oplevelse, forfatteren har hentet fra sin egen barndom.

Det er Estrid Dyekjærs mål, at romanen kan medvirke til at ikke kun klassekammerater, men også lærere og forældre bliver bedre rustet til at håndtere og spørge ind til sorgen, hvis et barn har oplevet at miste.

"Det Røde Lyn" udkommer på Byens Forlag den 30. august.

Lokal forfatter udgiver børnebog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce