Lille Axsel blev skambidt: Schæferhund forsvarede sig blot

Den lille hund Axsel er blevet syet med adskillige sting efter turen i gabet på en schæferhund under en aftentur i Sædding. Privatfoto

Lille Axsel blev skambidt: Schæferhund forsvarede sig blot

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet vil ikke rejse tiltale mod ejeren af en schæferhund, der ruskede en lille hund så kraftigt, at den mistede et stort stykke af nakkeskindet og fortsat er i fare for at miste livet efter angrebet.

Esbjerg: Den lille hund Axsel, der er et kryds mellem en pekingeser og en yorkshire terrier, endte søndag den 2. juni om aftenen i gabet på en schæferhund under en gåtur.

Schæferhundens ejer stod passivt og så til, at hunden tog Axsel i nakkeskindet og ruskede den lille hund, der endte med at få flået et 10 gange 15 centimeter stort stykke nakkeskind af.

Schæferhundens ejer afviste både at hjælpe og at udlevere forsikringsoplysninger, og han vendte ryggen til og gik fra stedet sammen med sin hund, mens en blødende og skrækslagen Axsel blev kørt til dyrlægen, der kæmpede for hundens liv og fik den syet sammen med adskillige sting.

Der er fortsat en risiko for, at Axsel ikke klarer skærene efter den voldsomme behandling.

Episoden fandt sted på et stisystem ved Åmoseparken i Sædding, hvor Louise Engelbrecht Mikkelsens mor luftede Axsel.

- Begge hunde var i snor, og episoden fandt sted, netop som Axsel havde rundet et hjørne, derfor har min mor ikke set det fra begyndelsen. Schæferhundens ejer påstår, at det var Axsel, der først angreb hans hund, men det kan vi simpelthen ikke tro. Axsel er meget bange for netop den hund, siger Louise Engelbrecht Mikkelsen.

Som hundeejer har du pligt til at erstatte de skader, som din hund forvolder, og du skal aktivt forsøge at standse angreb.
Charlotte F. Andersson, jurist ved Foreningen Fair Dog

Selvforsvar

Netop fordi, det er påstand mod påstand, vil politiet ikke rejse en sag mod schæferhundens ejer for episoden.

- Vi har efterforsket sagen, og vi vurderer, at hundens adfærd må betegnes som naturligt selvforsvar, og dermed er der ikke sket nogen overtrædelse af bestemmelserne i hundeloven, siger vicepolitiinspektør Jan Lambertsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi

Foreningen Fair Dog, der rådgiver hundeejere, der ender i gråzoner og problemer i hundesager, mener dog, at Louise Engelbrecht Mikkelsen og hendes mor har en sag.

- Skyldsspørgsmålet om, hvem der startede, er sådan set irrelevant. Som hundeejer har du pligt til at erstatte de skader, som din hund forvolder, og du skal aktivt forsøge at standse angrebet. I en situation som denne bør det være de to parters forsikringsselskaber, der internt ordner de økonomiske mellemværender, siger Charlotte F. Andersson, der er juridisk rådgiver ved Fair Dog.

Lille Axsel blev skambidt: Schæferhund forsvarede sig blot

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce