Lars Walther roser samarbejdet med Jan Paulsen

Ribe-Esbjergs nye trænerduo kender hinanden fra tidligere, og det har hjulpet samarbejdet godt i gang. Foto: René Aunsbjerg Fogh

Lars Walther roser samarbejdet med Jan Paulsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er godt halvanden uge siden, at Jan Paulsen blev ansat som sidestillet træner med Lars Walther i Ribe-Esbjerg. Sidstnævnte har kun positive ting at sige om fornyelsen i trænerteamet.

Optakt: Pointene mangler stadig. Alligevel er der positive meldinger fra Ribe-Esbjerg-lejren. Årsagen? Jan Paulsen.

I godt halvanden uge har Jan Paulsen nu været i gang i klubben, hvor han er blevet ansat som sidestillet træner med Lars Walther. Lars Walther har fortsat det sidste ord, men derudover er opgavefordelingen på plads med Paulsen som ansvarlig for angreb og kontrafase, og Lars Walther med fokus på defensiven.

- Indtil videre er det gået rigtig godt og over al forventning. Det har slet ikke været nogle tvivlssituationer, og i sidste kamp (mod Nordsjælland, red.) kørte det bare, siger Lars Walther.

Hvordan mærker du, at det har bidraget positivt?

- Vi har fået bragt noget ny energi ind. Vi var støvet godt til, kan man sige. Spillerne var ramt meget mentalt, og her har han fået løsnet lidt op for nogle ting og fået mere spilleglæde og leg ind. Når tingene går galt, tænker man tit kollektivt for at få tingene til at virke, men her tænker han mere individuelt for at få løsnet lidt op. Det har været et rigtig friskt pust.

Optakt
  • Håndbold, herreligaen
  • Fredag kl. 19: Ribe-Esbjerg HH - TMS Ringsted
  • Stilling: Begge hold har 5 point efter 10 kampe og ligger henholdsvis 12 og 13 i ligaen. Ribe-Esbjerg har dog bedre målscore.
  • JV tipper: 24-21

Giver ekstra energi

Efter i alle sine 18 år at have været alene om ansvaret i sine mange forskellige trænerjobs har det også været en glædelig omstilling for Lars Walther selv.

- I starten var det en underlig fornemmelse, men jeg kan mærke, at det også giver mig ekstra energi. Jeg skal se på det på en positiv måde og ikke være bange for at give fra mig, for Jan skal have alle muligheder for at gøre det, han kan. Det, vi gør nu, er for klubben og for holdet, og alt andet kommer i anden række.

I sidste ende kan samarbejdet mellem de to roses nok så meget, men hvis ikke det hjælper på pointhøsten, kan det være ligemeget. Derfor skal der også en sejr på kontoen fredag, når oprykkeren TMS Ringsted kommer på besøg.

- Kampen betyder ekstremt meget. I vores situation er det alle kampe, der betyder noget. Vi ved godt, at ingen kampe er nemme for os i øjeblikket, da det meste spil sidder mellem ørene, men når vi først finder den frihed, vi skal bruge for at spille noget lækker håndbold, så skal vi også nok være der. Vi skal ind i en stime, og den har vi aftalt at starte i morgen (fredag, red.).

Lars Walther roser samarbejdet med Jan Paulsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce