Lærerformand: Forkert at betale indianerkurser med skolemidler

Kenneth Nielsen, formand for Esbjerg Lærerforening, er kritisk over for at bruge driftsmidler på stifinderkurset. Arkivfoto: Annett Bruhn.

Lærerformand: Forkert at betale indianerkurser med skolemidler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formanden for Esbjerg Lærerforening, Kenneth Nielsen, er tilhænger af god ledelse, men kritiserer dyre lederkurser betalt med skolepenge.

Esbjerg Kommune: Der skal ingen tvivl herske om, at formanden for Esbjerg Lærerforening, Kenneth Nielsen, er tilhænger af god ledelse. Men hvad han ikke er tilhænger af er kurser, der betales med driftsmidler fra de enkelte skolers budgetter.

- Hvis en skoleleder sender 11 ledere afsted til 128.000 kroner plus moms, så taler vi altså om et beløb, man kan få tre lærerstillinger for i et helt år. Det kan betale rigtig meget specialundervisning til elever med det behov. Jeg er virkelig en svoren tilhænger af god ledelse, men man skal se det i det perspektiv, at vi altså nu om dage har elever, der selv må spytte penge i lejrskoler, skolebiblioteker, der skæres ned på og så videre. Jeg ønsker en god og nærværende ledelse i folkeskolen, men det er en kommunal opgave at opkvalificere ledelsen, mener Kenneth Nielsen.

Decentral styring

Lærerformanden slår samtidig fast, at han aldrig har været begejstret for den decentrale økonomistyring på skolerne.

- Derved fralægger den kommunale ledelse og det politiske lag sig ansvaret for prioriteringerne ude på skolerne, og det bliver alt for nemt at gennemføre grønthøster-besparelser, når der ikke er politikere til at tage ansvaret for prioriteringerne. Man behøver blot at kaste et blik på skolernes serviceniveau siden 2013 - specialundervisning, lejrskoler, skolebiblioteker er alt sammen kun en skygge af, hvad det engang var. Jeg gad godt at vide, om de skolebestyrelser, der godkender at man bruger driftsmidler på den slags indianerkurser, har fået at vide, at det vil gå ud over noget andet. Selvfølgelig vil det koste på serviceniveauet - det er længe siden, man har kunnet skrue ned for antallet af blødkogte æg i madkundskab og spare mange penge på blyanter og papir, siger Kenneth Nielsen.

Lærerformand: Forkert at betale indianerkurser med skolemidler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce