Kunder mødt af seddel med trist besked: Bageri har drejet nøglen om

Anne Lise og Emil Eskesen har lukket Gørding Bageri på grund af manglende indtjening. Foto: Martin Wilde

Kunder mødt af seddel med trist besked: Bageri har drejet nøglen om

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter at have drevet Gørding Bageri i mere end 30 år har Anne-Lise og Emil Eskesen nu valgt at dreje nøglen om.

Gørding: Det er slut med friskbagt bagerbrød fra Gørding Bageri. Anne-Lise og Emil Eskesen har besluttet at lukke Gørding Bageri, og det skete sidste mandag 11. marts klokken 16 på det tidspunkt, hvor butikken plejer at lukke for dagen.

"Stigende omkostninger og faldende indtjening gennem de sidste tre år har medført denne nødvendige beslutning", skriver bagerparret i en meddelelse, der er hængt op i døren til bageriet på hovedgaden i Gørding.

Anne-Lise og Emil Eskesen takker i meddelelsen også for de mange gode år, der er gået. Parret har drevet Gørding Bageri i mere end 30 år, og var ved lukningen indehaver af en elitesmiley fra Fødevarekontrollen.

Lukningen af Gørding Bageri rammer ikke kun kunder i Gørding. Bageriet har også leveret friskbagt brød til blandt andre Min Købmand i Hunderup og SuperBrugsen i Bramming, og hos sidst nævnte sted har uddeler Simon Eriksen i den forløbne uge haft travlt med at finde en ny leverandør. Hvem det bliver vil han dog først afsløre i løbet af ugen, når alle aftaler er faldet på plads.

Avisen har forsøgt at komme i kontakt med bagermester Emil Eskesen, men han er på messe i udlandet.

Kunder mødt af seddel med trist besked: Bageri har drejet nøglen om

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce