Kræftens Bekæmpelse i Esbjerg har fået ny formand

47-årige Diana Rank blev valgt ind i lokalforeningens bestyrelse i begyndelsen af 2018. Foto: Privatfoto

Kræftens Bekæmpelse i Esbjerg har fået ny formand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

47-årige Diana Rank har overtaget formandsposten i den esbjergensiske lokalafdeling af Kræftens Bekæmpelse.

Esbjerg: Esbjerg Lokalforening i Kræftens Bekæmpelse har fundet sin nye formand. Det bliver 47-årige Diana Rank. Hun overtager formandsposten fra Elmer Håhr Larsen, der har været formand de seneste to år.

Det skriver Kræftens Bekæmpelse i Esbjerg i en pressemeddelelse.

Diana Rank har været med i lokalforeningens bestyrelse siden begyndelsen af sidste år.

- I 2017 vurderede jeg, at jeg havde overskud til frivilligt arbejde. Jeg har aldrig været i tvivl om, at min frivillige indsats skulle bruges i Kræftens Bekæmpelse, siger Diana Rank.

Handling og aktivitet

Når Diana Rank ikke er i gang med frivilligt arbejde i Kræftens Bekæmpelse, arbejder hun på fuld tid som projekt- og driftskoordinator på AMU-Vests kompetencecenter for voksen- og efteruddannelse. Som menigt bestyrelsesmedlem i Esbjerg-lokalforeningen var hun Facebook-administrator og arbejdede med formidling på foreningens hjemmeside.

I forbindelse med Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling i 2018 var Diana Rank distriktsleder i Jerne, mens hun ved indsamlingen i år havde påtaget sig ansvaret som kampagneleder.

Diana Rank er mormor til Ella på halvandet år og bruger ved siden af fuldtidsjob og Kræftens Bekæmpelse meget tid på familie, venner, network, musik og natur. Den nye formand glæder sig til at komme i gang.

- Vi er en næsten spritny bestyrelse med masser af ideer og gode holdninger, som vi gerne vil omsætte til handling og aktivitet, siger Diana Rank, der takker Elmer Håhr Larsen for indsatsen som lokalformand.

Kræftens Bekæmpelse i Esbjerg har fået ny formand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce