Konkurs øger Esbjerg Lufthavns ambition om chartertrafik

Lufthavnschef John Nielsen, Esbjerg Lufthavn, vurderer, at bestræbelserne om mere chartertrafik kan få luft under vingerne, efter at den mangeårige operatør af ruten til Aberdeen, British Midland Regional Limited, forleden gik konkurs. Foto: John Randeris

Konkurs øger Esbjerg Lufthavns ambition om chartertrafik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skotsk flyselskabs konkurs og danske Danish Air Transports oprustning i Esbjerg Lufthavn kan øge lufthavnens bestræbelser om at få mere chartertrafik.

Esbjerg: Esbjerg Lufthavn har gennem årene haft sine op- og nedture. Selve flytrafikken havde sin glansperiode, da det daværende Maersk Air fløj rutetrafik mellem København og Esbjerg. Samt i perioden med Ryanairs satsning fra England til Esbjerg.

De seneste mange år har den kommunalt ejede lufthavn, der aldrig har været nogen pengemaskine, levet af de mange flyvninger med ansatte i offshorebranchen - såvel i helikoptertrafikken til og fra Nordsøen som de to olieruter til henholdsvis Stavanger og Aberdeen.

Men med tiltrædelsen af tidligere pilot hos Ryan Air og logistikchef ved Maersk Oil/Total, John Nielsen, som lufthavnschef, er lufthavnen langsomt ved at genopfinde sig selv, og en oplagt mulighed, som lufthavnen fortsat arbejder med er chartertrafik.

Faktisk vurderer John Nielsen, at bestræbelserne om mere chartertrafik kan få luft under vingerne, efter at den mangeårige operatør af ruten til Aberdeen, British Midland Regional Limited, forleden gik konkurs.

Vi har jo en lufthavn, der kan det hele. Med lang landingsbane og en terminal, der kan bruges til andet end offshore. Det er vi i ledergruppen i gang med at se på.
John Nielsen, lufthavnschef

Spændende muligheder

Det har nemlig fået det danske selskab Danish Air Transport (DAT) til at starte en rute mellem Esbjerg og Aberdeen i første omgang fire hverdage i ugen. I forvejen flyver DAT ruten fra Esbjerg til Stavanger, og det kan ifølge lufthavnschefen åbne nogle muligheder:

- Jeg vil gerne understrege, at der foreløbig er tale om spekulationer, men jo mere DAT flyver herfra, desto større er sandsynligheden for, at et fly, selskabet baserer her, kan få en rolle herfra på chartermarkedet, siger John Nielsen, der nævner, at det kunne være en mulighed at anvende DAT-flyet på chartermarkedet i weekenderne.

John Nielsen udtrykte allerede ønske om at skabe noget chartertrafik ved Esbjerg Lufthavn, da han tiltrådte sidste år. Dengang lød det blandt andet fra lufthavnschefen:

- Vi har jo en lufthavn, der kan det hele. Med lang landingsbane og en terminal, der kan bruges til andet end offshore. Det er vi i ledergruppen i gang med at se på. Lufthavnen har jo en meget unik placering - der er kun to lufthavne i Danmark, der har direkte afkørsel fra motorvejen, det er Kastrup og Esbjerg. Og det tager kun et kvarter med bus inde fra banegården i Esbjerg ud til lufthavnen. Så infrastrukturmæssigt og med cirka en halv million indbyggere i det sydlige og vestlige opland ligger vi godt.

Siden har lufthavnen ifølge John Nielsen blandt andet haft drøftelser med et rejseselskab.

- Men så kom konkursen hos Primiera Air, hvilket skabte et underskud i flykapaciteten til charterflyvninger, siger John Nielsen.

Konkurs øger Esbjerg Lufthavns ambition om chartertrafik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce