Kommune lægger sig ned i sag om skolenavne

Direktøren for for Børn & Kultur, Jørn Henriksen, beklager, at forvaltningen i sin tid tolkede reglerne om skolenavne forkert.

Kommune lægger sig ned i sag om skolenavne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Direktøren for for Børn & Kultur beklager nu, at forvaltningen i sin tid tolkede reglerne forkert i sagen om skolenavne. Udvalgsformand kalder sagen træls, og hun glæder sig til at få en afslutning på den.

ESBJERG: En skoleafdeling må gerne hedde Kvaglundskolen, selvom den hører under skolen Signaturskolen.

Så klar er meldingen nu fra Esbjerg Kommune, efter de har fået svar fra Undervisningsministeriet.

Jørn Henriksen kontaktede personligt ministeriet onsdag, efter JydskeVestkysten havde fået svar fra ministeriet før kommunen.

Og her var svaret til ham, at "kommuner har frie rammer for, hvad de kalder en afdeling, og et afdelingsnavn gerne må indeholde ordet "skole"."

I mail til Børn og Ungeudvalget onsdag eftermiddag beklager han derfor forløbet, og skriver blandt andet: "Jeg må ligeledes konstatere og beklage, at Skoleafdelingen i denne sag har lagt for meget vægt på folkeskolelovens beskrivelser af "skole" og i for høj grad knyttet dette sammen med muligheder for navngivning af afdelinger til en skole."

Man kan selvfølgelig ærgre sig over processen, men nu skal vi videre.
Jesper Frost Rasmussen (V)

En træls sag

I Børn og Familieudvalget ærger formand Diana Mose Olsen (SF) sig over forløbet, og hun glæder sig samtidig til at få en afslutning på sagen.

- Det er jo en grundlæggende træls sag - for at sige det på godt jysk. Vi har sat nogle rammer op, som der åbenbart ikke er belæg for i lovgivningen, og det ærger mig da. Nu får vi en sag på udvalget i april, og så må vi se, om rammerne bliver ændret, siger Diana Mose Olsen.

Personligt er hun dog helt klar i mælet om, hvad hun ønsker.

- Jeg mener, at kriteriet om "skole" skal fjernes, og så kan skolebestyrelserne - hvis de har lyst - overveje, om de vil ændre deres navne. For det har altid været min holdning, at navnene skal bestemmes lokalt, siger Diana Mose Olsen.

Jesper Frost Rasmussen (V), som fornyligt bragte sagen op i udvalget, glæder sig over den klare tilbagemelding fra ministeriet og forvaltningnen.

- Nu ved vi, at vi reelt har muligheden for at bruge de gamle skolenavne. Det var mit store ønske med den her sag. Man kan selvfølgelig ærgre sig over processen, men nu skal vi videre, siger Jesper Frost Rasmussen.

 

Kommune lægger sig ned i sag om skolenavne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce