Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kom til kærlighed og håndbold på Valentinsdag


Kom til kærlighed og håndbold på Valentinsdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg: Onsdag den 14. februar spiller mændene fra Ribe-Esbjerg den næste kamp i ligaen. Den foregår i Blue Water Dokken, hvor Team Tvis Holstebro kommer på besøg. Den 14. februar er også Valentinsdag, så derfor inviterer håndboldklubben også til "Kærlighed og håndbold".Det skal forstås på den måde, at Ribe-Esbjerg HH giver gratis entré til de første 50 par, der henvender sig lige til venstre ved indgangen til Blue Water Dokken ved siden af billetscanneren. Her vil de første 50 par, der kommer i kærlighedens tegn, få billetter til kampen samt en lille overraskelse.

- Tag derfor din date under armen og kom til håndbold, lyder opfordringen fra klubben.

Opgøret mellem Ribe-Esbjerg HH og Team Tvis Holstebro er en revanche fra Final 4 i weekenden 3.-4.februar i Holstebro, hvor Ribe-Esbjerg tabte så knebent som 25-26. Ribe-Esbjerg kæmper hårdt for at komme i slutspillet mellem de otte bedste, så der er god grund til at komme til håndbold. På banen vil hjemmeholdet ikke give gæsterne en kærlig behandling. Her vil der blive gået til makronerne.