Kørte ud foran tog og stak af: Politi efterlyser lille blå bil

Arkivfoto: Michael Bager

Kørte ud foran tog og stak af: Politi efterlyser lille blå bil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En lille blå bil kørte først på aftenen ud foran et tog ved togoverskæringen på Haderslevvej ved Ribe. Politiet efterlyser nu nogen, som har set en lille blå bil, som beskrives som enten en VW Up eller en Skoda Citigo.

Nærulykke: Klokken 18.04 lørdag aften modtog Syd- og Sønderjyllands Politi en anmeldelse om, at en lille blå bil skulle være kørt ud foran et tog, som næsten påkørte bilen.

Bilen skulle være fortsat over skinnerne uden at stoppe, efter den først kørte gennem bommen, som knækkede. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Der er ikke sket nogen personskade i forbindelse med hændelsen.

Det var på Haderslevvej ved Ribe, at nærpåkørslen fandt sted, fortæller vagtchef Thor Møller. Politiet oplyser, at man modtog en melding om nærpåkørslen fra Fjernstyringscentralen i Esbjerg. Lokoføreren har beskrevet bilen som værende en lille personbil af typen Skoda Citigo eller VW Up i en mørkeblå farve. Bilen skulle have krydset skinnerne kun 50-100 meter foran toget.

Personbilen har ved hændelsen muligvis pådraget sig tydelige skader, efter den ramte togoverskæringens bom, som knækkede. Skulle man have set en bil med beskrivelsen og med skader der kunne tyde på en påkørsel af en bom, som vil Syd- og Sønderjyllands Politi meget gerne høre nærmere på telefon 1-1-4.

Politiet har siden haft en patrulje til at undersøge stedet, men har ikke fundet andet en resterne af den ødelagte bom.

Kørte ud foran tog og stak af: Politi efterlyser lille blå bil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce