Køberne svigter: Boligmarkedet styrtdykker i Esbjerg

Mens der i Esbjerg i de første tre måneder af 2018 blev indgået 182 hushandler, var tallet kun 72 handler i løbet af januar, februar og marts 2019. Antallet af hushandler i Esbjerg er simplethen styrtdykket. Arkivfoto: Annett Bruhn

Køberne svigter: Boligmarkedet styrtdykker i Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Antallet af hushandler i Esbjerg er styrtdykket siden december. En ejendomsmægler mener, det kan været et tegn på en nødvendig opbremsning i markedet, mens en anden mægler peger på, at aktiviteten igen er tilbage, reddet af den seneste renteregulering.

Esbjerg: Det er en udbredt misforståelse, at der er flest bolighandler i påsken. Faktisk går boligsalget i stå i påsken, oplyser danske ejendomsmægleres fælles boligportal, Boligsiden.dk.

Til gengæld sætter påsken og det spirende forår ofte gang i bolighandlerne i maj og juni, og det er tilsyneladende nødvendigt, hvis pulsen igen skal op på markedet for hushandler i Esbjerg.

Efter flere år med høj aktivitet er antallet af handlede huse og rækkehuse i Esbjerg styrtdykket, viser nye tal fra Boligsiden.dk.

Når man kigger på de fem postdistrikter, der tidligere udgjorde den gamle Esbjerg Kommune - 6700, 6705, 6710, 6715 og 6731 - toppede aktiviteten i 2017 med 783 hushandler, men i 2018 blev der med 684 handler lavet slutsedler på 100 færre huse, og i den sidste måned af 2018 begyndte tallene ligefrem at styrtdykke.

Således fortsatte tendensen, ifølge tallene fra Boligsiden.dk, i 2019, og i årets første tre måneder er der blot handlet 72 villaer og rækkehuse i Esbjerg. Til sammenligning blev der solgt 182 huse i de første tre måneder af 2018.

Tallene kan måske være udtryk for, at boligmarkedet i Esbjerg er ved at bremse en smule op.
Svenne Nielsen, BoligOne
Hushandler første tre måneder
6700 Esbjerg:2019: 14

2018: 53

6705 Esbjerg Ø:

2019: 11

2018: 30

6710 Esbjerg V:

2019: 27

2018: 72

6715 Esbjerg N:

2019: 19

2018: 16

6731 Tjæreborg:

2019: 1

2018: 11

Reddet af renten

Hos landsdelens største mæglerforretning, Home i Esbjerg, der formidler hver fjerde hushandel i Esbjerg Kommune, bekræfter medindehaver Marianne Christensen det opsigtsvækkende fald i handelsaktiviteten, men hun pointerer samtidig, at man nu er tilbage på sporet - der er igen kommet "swung" i markedet, fastslår hun.

- Det generelle billede i Danmark har været et bremsende marked, og pressens fokus og snak om boligboble har formentlig også spillet ind. Men lige nu har vi super travlt og kan hverken stikke eller bekende. Renten har sat gang i markedet, og den er så ekstrem lav, at det som køber må være interessant at regne lidt på, hvor meget mere hus man kan få, end for bare et halvt år siden, siger Marianne Christensen.

Foreholdt tallene vurderer ejendomsmægler Svenne Nielsen, BoligOne, at der ganske enkelt kan være tale om, at markedet for hushandler i Esbjerg så småt er ved at bremse op:

- Tallene kan måske være udtryk for, at boligmarkedet i Esbjerg er ved at bremse en smule op. Visse ejendomstyper og områder er der dog stadig rigtig god efterspørgsel efter - mens der kan være andre, hvor priserne skal til at være lidt lavere for at kunne opnå et salg - det er i hvert fald, hvad jeg selv oplever i markedet i disse år. Omvendt kan tallene også bare være udtryk for, at Esbjerg efter nogle rigtig gode år i antal salg skal til at have nogle mere "normale" år", siger han.

Nye hus som forklaring

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for huse i Esbjerg er ifølge boligmarkedsstatistikken hos Danmarks Statistik steget fra omkring 12.900 kroner i 4. kvartal 2016 til omkring 13.700 kroner i fjerde kvartal 2018.

Men hverken Marianne Christensen eller medindehaver hos Nybolig Esbjerg, Torben Brun, tror på en opbremsning i markedet. Ifølge Nybolig-mægleren har hans forretning endda solgt flere huse i de første tre måneder af i år sammenlignet med sidste år.

- Men jeg kunne godt forestille mig, at de mange nyopførte huse i eksempelvis Hjerting afspejles i tallene. Hvis folk bygger nyt hus, er der jo ikke så stort run på køb af eksisterende huse, siger han.

Netop postdistrikt 6710, som dækker Hjerting, Sønderris og Guldager, er det område, hvor hushandlerne er gået mest i stå. I januar, februar og marts i år er der registeret 27 hushandler i postnummer 6710. Sidste år var tallet i den samme periode 72 hushandler.

Køberne svigter: Boligmarkedet styrtdykker i Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce