Knallertklub indtager de danske tv-skærme

Serien har premiere søndag den 1. september og kan opleves på Yousee-kanalen Xee. Pressefoto: Yousee

Knallertklub indtager de danske tv-skærme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den populære knallertklub Maxi Maniacs er til september aktuel i ny tv-satsning fra Yousee. Programmet har fået titlen "Vild Vild Vestkyst" og gennem seks programmer kan man følge de særdeles engagerede medlemmer, når de forsøger at finde koblingspunktet mellem familieliv og klubliv.

Esbjerg: En gruppe fuldvoksne mænd, der suser gennem Esbjergs gader iført læderveste kan få de fleste til at kigge en ekstra gang. At de suser rundt på Puch Maxi-knallerter gør derfor ikke scenariet mindre opsigtsvækkende. Det mener Yousee, der inden længe klar til at sende første afsnit i en helt ny serie om den esbjergensiske knallertklub Maxi Maniacs.

Serien er blevet døbt "Vild Vild Vestkyst - kærlighed og knallerter" og i de seks programmer følger seks udvalgte medlemmer og deres hustruer og familier. Det er præsidenten Nikolaj, vicepræsidenten Mark, revisoren Dan, smeden Henrik og medlemmerne Olsen og Henrik. På sidelinjen følger vi hustruerne Tena, Nanna og Pia.

Har du set dem på skærmen før?
Det er ikke første gang, at den lokale knallertklub Maxi Maniacs optræder på tv. Tidligere på sommeren har de medvirket i et afsnit af dokumentarprogrammet "Ingemann og Vestkysten" på TV2.Serien følger journalist Peter Ingemann på knallerttur ned langs hele Vestkysten. Turen bringer ham blandt andet forbi Esbjerg, hvor han mødes med Maxi Maniacs, der sørger for en tohjulet rundvisning på Esbjerg Havn.
Vild Vild Vestkyst sætter fokus på kontrasten mellem medlemmernes hverdag med familie og alle dagligdagens udfordringer, mens livet i knallertklubben står for et fællesskab, hvor medlemmerne har et frirum og et ofte ubekymret
Vild Vild Vestkyst sætter fokus på kontrasten mellem medlemmernes hverdag med familie og alle dagligdagens udfordringer, mens livet i knallertklubben står for et fællesskab, hvor medlemmerne har et frirum og et ofte ubekymret "drengerøvsliv". Pressefoto: Yousee

Familie og klubfamilie

Vild Vild Vestkyst sætter fokus på kontrasten mellem medlemmernes hverdag med familie og alle dagligdagens udfordringer, mens livet i knallertklubben står for et fællesskab, hvor medlemmerne har et frirum og et ofte ubekymret "drengerøvsliv". Programmerne følger både med, når klubben og medlemmerne gør klar til arrangementer og knallerttræf med andre klubber.

- "Vild Vild Vestkyst" er lun vestjysk humor, hvor passionen for klubben og gamle knallerter er centrum i et unikt fællesskab, når medlemmerne ifører sig lædervestene i en klub, hvor hustruer ikke har adgang, lyder det i en pressemeddelelse fra Yousee.

Kvinderne styrer til gengæld medlemmernes familieliv med hård hånd, når først knallertsæsonen tager fart - også når de melder mændene til at gå til babyrytmik med de små.

Snart premiere

Serien kan opleves på Yousee-kanalen Xee, der lægger ud med at sende to afsnit i træk søndag den 1. september klokken 21.00. I premiereprogrammet møder vi klubbens medlemmer i Esbjerg, og i andet afsnit er vi med, når Maxi Manics holder årets fest for 200 knallertentusiaster fra hele Danmark. Klubbens ære er blandt andet på spil, når der dystes i ringridning med dildohjelme i den årlige "dickbør konkurrence".

Serien er produceret af Heartland TV for Xee.

Knallertklub indtager de danske tv-skærme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce