Kendte ansigter overtager vinbaren Porsborg i Ribe

I Kælderen under Ribe Turistbureau ligger vinbaren Porsborg, der nu får nye ejere. Foto: René Aunsbjerg Fogh

Kendte ansigter overtager vinbaren Porsborg i Ribe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vinbaren Porsborg på Torvet i Ribe får nye ejere. Fremover bliver direktør Rasmus Lynddahl eneejer, mens to tidligere ejere af Café Strygejernet vil stå for den daglige drift.

RIBE: Vinbaren Porsborg på Torvet i Ribe skifter ud i ejerskabet og den daglige ledelse.

Den nuværende bestyrer Jacob Pedersen meldte tidligere på året ud, at han ønskede at prioritere sin tid anderledes, og derfor bliver den fremtidige drift overtaget af Claus Pedersen, der til dagligt driver Ribe Vandrerhjem, og mejeristen Claus Fogtmann. De to drev i 17 år Café Strygejernet sammen med Anders Qvortrup, som de afhændede for 1,5 år siden, og de to mener begge, at Porsborg har bevist sig som Ribes hyggeligste kælder med en fantastisk beliggende under Ribes Turistbureau.

- Det er et enormt spændende projekt, og det er ikke meningen, at jeg skal stå bag baren, men mere være bagved og bruge erfaringen, som Claus Fogtmann og jeg har oparbejdet igennem vores tid med Café Strygejernet. Vi tror på stedets potentialer, og vil straks gå i gang med at finde kompetente medarbejdere, der vil være det daglige ansigt udadtil, siger Claus Pedersen, der godt mener at kunne afse tid til også at drifte Porsborg samtidig med at være vært på Ribe Vandrerhjem.

Åbner til maj
Porsborg åbner igen i starten af maj. Åbningstider bliver tilpasset årstiden, og man starter ud med at have weekendåbnet, og gradvist øge til fem-seks dage i højsæsonen.Stedet vil ikke være et spisested, men man vil kunne få lidt let til både vinen, øllet og kaffen. Kælderen kan fortsat bruges til alle former for arrangementer samt vin- og ølsmagning og musik- og kulturarrangementer.

Porsborg oplyser, at har man gavekort liggende til stedet, kan disse fortsat benyttes. 

 

 

Satser på det simple

Da Porsborg åbnede i 2014 var direktør i plastvirksomheden Lynddahl, Rasmus Lynddahl, en af tre ejere. Siden er ejerforholdene ændret flere gange, og efter Jacob Pedersens exit bliver Rasmus Lynddahl eneejer af Porsborg, og han er glad for den nye konstellation, der opstod over en kop kaffe med Claus Pedersen.

- Jeg har stor interesse i at stedet fortsætter. Det har allerede bevist sin berettigelse og med den gode beliggenhed og de to erfarne kræfter i Claus og Claus, ser jeg frem til at indgå i samarbejdet, hvor min rolle vil være at stå for de bagvedliggende administrative opgaver, fortæller Rasmus Lynddahl, mens Claus Fogtmann forklarer, at stedet fremadrettet vil være mere end en vinbar.

- Vi vælger at satse på det simple. Vi ønsker, at stedet skal have en bredere målgruppe og vil derfor drive stedet som en vin, øl & kaffebar og stedet forbliver røgfrit, siger Claus Fogtmann.

Kendte ansigter overtager vinbaren Porsborg i Ribe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce