Kebab-bar i Esbjergs gå-i-byen gade får bøde

Indehaveren af Döner Deluxe afviser at have begået fejl vedrørende hygiejnehåndtering af en kebabrulle.

Kebab-bar i Esbjergs gå-i-byen gade får bøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Döner Delux i Skolegade har fået en sur smiley og indskiber sig også med bøde på 5.000 kroner, efter at Fødevarestyrelsen har givet kebab-baren et hak i billetten angående hygiejnehåndtering af en kebabrulle. Indehaver afviser fejl.

Esbjerg: Döner Deluxe, Esbjergs populære kebab-bar i gå-i-byen gaden, Skolegade, bliver nu af Fødevarestyrelsen præsenteret for et administrativ bødeforlæg på 5.000 kroner.

Bødeforlægget kommer i kølvandet på styrelsens kontrolbesøg hos Döner Deluxe den 17. juli og er det seneste i en række af flere for kebab-baren uheldige besøg. Således fik indehaveren af Döner Deluxe sidste år en sur smiley og en bøde på 5.000 kroner, fordi der ifølge kontrolrapporten ikke kunne redegøres for procedurer for opvarmning af kebabruller, ligesom der blev givet skiftende forklaringer.

Det var Fødevarestyrelsens vurdering, at kebab-rullerne ikke var nyopsatte, samt at der ikke var sket en tilstrækkelig varmebehandling af kebabrullerne og at disse ikke var færdigstegt på en gang, begrundede styrelsen dengang.

Men også ved kontrolbesøget forleden var der ifølge styrelsens tilsynsførende ikke styr på hygiejnen hos Döner Deluxe. Og problematikken var igen den samme. Ifølge kontrolrapporten er følgende er konstateret:

Opfølgende kontrol
Ved tilsynet fik Döner Deluxe også anmærkninger for overtrædelser af fødevarelovgivningen på minimum tre ud af de seneste fire kontrolbesøg. Anmærkninger hos virksomheder med dårlig regelefterlevelse medfører to gebyrbelagte opfølgende kontrolbesøg.

Kebab skæres udefra

"Virksomheden har netop taget kebabrulle ud af køleskabet til påsætning ved steger. Kebabrullen har været opvarmet, og der er afskåret fra rullen. Rullen har derfor ikke været varmebehandlet til ende".

Med andre ord, mener styrelsen, at Döner Deluxe har genbrugt den samme kebabrulle fra dagen før, og det er strid med fødevarelovgivningen. En kebabrulle gennemsteges ved, at der løbende skæres af den udefra, og ifølge reglerne skal hele fødevaren opvarmes til en temperatur på minimum 75 grader, når fødevaren varmebehandles eller genopvarmes.

Det er eksempelvis ikke i orden at nedtage en ikke færdigstegt kebabrulle ved lukketid og opbevare den på køl natten over og så færdigstege dagen efter.

- Hvis en virksomhed vil genanvende en kebabrulle, skal det færdigsteges og nedskæres samme dag. Næste dag kan det færdigstegte, nedkølede kød genopvarmes til en temperatur på minimum 75 grader. Hvis det ikke sker, er der risiko for, at folk kan blive syge af at spise fødevaren, oplyser Tine Lykkeberg Nielsen.

Politianmeldelse ændres

Til den tilsynsførende oplyste virksomhedens ansvarlige ifølge kontrolrapporten, at kebabrullen er påbegyndt stegning om natten og derefter sat på køl. Kebabrullen blev også af Döner Deluxe kasseret under tilsynet.

Den samme forklaring giver indehaver Armin Zisko til JydskeVestkysten, og han afviser, at kebabrullen er genbrug fra dagen før.

- Hun (tilsynsførende, red.) er kommet om morgen, hvor vi har haft åbent hele natten. Rullen var taget af stegeren, fordi vi var ved at lukke ned, og den skulle alligevel smides ud. Den var ikke taget ud af køleskabet. Problemer er, at jeg har været sygemeldt, og personalet taler ikke ret godt dansk. Det er en misforståelse, forklarer Armin Zisko.

Af kontrolrapporten fremgik desuden, at Döner Deluxe var blevet politianmeldt, fordi man ikke havde erkendt den første bøde på 5.000 kroner fra sidste år. Det er imidlertid sket siden kontrolbesøget, oplyser Tine Lykkeberg Nielsen. Hun oplyser samtidig, at kontrolrapporten vil blive ændret for så vidt angår politianmeldelse, og at Döner Deluxe får fremsendt et nyt bødeforlæg på 5.000 kroner.

Kebab-bar i Esbjergs gå-i-byen gade får bøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce