Kaffesmeden tildelt økologisk spisemærke

Lis Ladegaard Jacobsen i sin hyggelige kaffebar, hvor hun nu har fået Det økologiske Spisemærke i guld. Foto: Per Benny Paulsen

Kaffesmeden tildelt økologisk spisemærke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indehaver Lis Ladegaard Jacobsen er glad for mærket i guld. Det betyder, at stedet skal indkøbe mellem 90 og 100 procent økologiske føde- og drikkevarer.

Esbjerg: Værtinden Lis Ladegaard Jacobsen tager med et stort smil imod gæsterne i de hyggelige lokaler i Smedegade 5, som huser Kaffesmeden i nærheden af Føtex og lige ved siden af det store nybyggeri Klevehusene med 69 ungdomsboliger. Og der er også en god grund til, at Lis er glad, for Kaffesmeden har som det første sted i Esbjerg fået tildelt Det Økologiske Spisemærke i guld, som er en gratis statskontrolleret mærkningsordning for spisesteder. Det Økologiske Spisemærke kontrolleres af Fødevarestyrelsen, som også administrerer reglerne på området.

Både offentlige og private spisesteder kan få Det Økologiske Spisemærke. Det kan for eksempel være restauranter, caféer og cafeteriaer, daginstitutioner, plejehjem, skoler, hospitaler, kantiner, catering og take away.

- Det Økologiske Spisemærke findes i tre udgaver: guld, sølv og bronze, og jeg er naturligvis meget glad for, at Kaffesmeden fik et spisemærke i guld, fortæller Lis Ladegaard Jacobsen.

Spisesteder med Det Økologiske Spisemærke i guld skal indkøbe mellem 90 og 100 procent økologiske føde- og drikkevarer, sølvmærket mellem 60 og 90 procent og bronzemærket mellem 30 og 60 procent.

Blandt de ting, som gæsterne kan købe hos Kaffesmeden, er naturligvis kaffe, te, kakao, øl, vand, vin og spiritus, drinks, forskellige grød, kager, boller og croissanter.

Kaffesmeden tildelt økologisk spisemærke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce