Kærlighed og grønne fingre i mere end 60 år

Fredag fejrer Gudrun og Leif Christensen, at det er 60 år siden, de sagde ja til at leve sammen som ægtefolk.

Kærlighed og grønne fingre i mere end 60 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gudrun og Leif Christensen, tidligere Grisbæk nu Bramming, har holdt i liv kærligheden og røde roser, siden de blev gift den 19.juli 1959.

BRAMMING: - Vi keder os ikke. Der skal helst ske noget, siger det kommende diamantbrudepar, Gudrun og Leif Christensen på henholdsvis 79 og 83 år.

Og hvis der ikke lige sker noget, så skal de nok sørge for, at deres flittige hænder får noget at lave. Parcelhuset i Bramming, som de selv tegnede og byggede for cirka 11 år siden, rummer flere tegn på deres fingerfærdighed. Både inde og ude. På væggene hænger malerier, som Gudrun har malet. Rammerne har Leif lavet. Mange af deres besøgende måber, når de ser den ekstra store garage, som Gudrun og Leif byggede. Men for en gammel landmand er den ikke spor for stor.

Den røde rose på bordet er fra en plante, Gudrun tog med, da hun giftede sig med Leif Christensen for 60 år siden.
Den røde rose på bordet er fra en plante, Gudrun tog med, da hun giftede sig med Leif Christensen for 60 år siden.

Have på to tønder land

Parret, der har kendt hinanden i 65 år, byggede i 1960 deres første hus - en landejendom - på de 20 tønder land i Grisbæk, som de fik af Leifs forældre. Et stuehus på 77 kvadratmeter og en lade startede de med. Efterhånden som de tre børn kom til blev stuehuset udvidet. Det samme blev haven.

- Vi havde to tønder land have og var kendt som dem med den store have, fortæller Gudrun og viser rundt i sin nuværende lidt mindre men meget smukke have.

Gudrun har et særligt tag på roser. Ni år gammel plantede hun en rød rose i sine forældres have i Rebelsig. Da hun ti år senere giftede sig med ungdomskæresten, flyttede rosen over til det nygifte par. Fredag er det 60 år siden, at den dengang 19-årige Gudrun og 23-årige Leif sagde ja til at leve sammen i medgang og modgang, til døden dem skiller. Og rosen pryder stadig parrets have.

Dagen fejres med flaghejsning om morgenen med de tre børn og fire børnebørn og senere frokost på Endrup Kro.

Haven har altid stået det tidligere landbrugspar, Gudrun og Leif Christensen, nær. Fredag kan de fejre diamantbryllup.
Haven har altid stået det tidligere landbrugspar, Gudrun og Leif Christensen, nær. Fredag kan de fejre diamantbryllup.

Kærlighed og grønne fingre i mere end 60 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce