Kæmpe auktion: Inventar fra konkursramt skole kommer under hammeren

Kurator er i fuld gang med at afvikle Esbjerg Forberedende Erhvervsskole (EFE), der er gået konkurs. Lørdag sættes størstedelen af skolens inventar til salg under en stor live-auktion. Arkivfoto: Martin Ravn

Kæmpe auktion: Inventar fra konkursramt skole kommer under hammeren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opløsningen af Esbjerg Forberedende Erhvervsskole fortsætter. Lørdag er det muligt at byde ind på resterne af den over 20 år gamle skole, når over 600 stykker inventar sættes til salg under en stor liveauktion.

Esbjerg: Robotarme, værkstedsvogne, computere, tablets eller hvad med alt udstyret fra et autoværksted? Over 600 stykker inventar fra den hedengangne produktionsskole på Darumvej ryger lørdag under hammeren, når Dansk Maskinbørs holder liveauktion.

Det sker på foranledning af advokat Corna Levin Munch fra Kirk Larsen og Ascanius, der af Skifteretten i Esbjerg er blevet udpeget som kurator, der nu i to en halv måned har været i gang med at afvikle den konkursramte skole.

- Vi er efterhånden ganske langt med realiseringen af boets aktiver. Umiddelbart efter afsigelse af konkursdekret, havde vi fremvisning og budrunde over samtlige biler. De blev herefter solgt til højestbydende, oplyser Corna Levin Munch.

Alle aktiverne fra afdelingen på Bavnehøjvej 12 og Cafeteket blev desuden solgt på en net-auktion den 22. oktober, og nu er turen kommet til skolens hovedafdeling på Darumvej 140.

- Vi sælger oftest til en mere målrettet kreds af opkøbere, som køber enten alle eller store dele af aktiverne på én gang. Det særegne ved det her bo er, at der er tale om meget forskelligartede aktiver. Jeg har derfor vurderet, at aktiverne ville kunne sælges bedst ved en auktion, hvor man kommer ud til en bredere kreds af købere, fortæller Corna Levin Munch.

Vi sælger oftest til en mere målrettet kreds af opkøbere, som køber enten alle eller store dele af aktiverne på én gang. Det særegne ved det her bo er, at der er tale om meget forskelligartede aktiver.
Corna Levin Munch, kurator

632 varer til salg

Hun har indgået en aftale med Dansk Maskinbørs A/S, som tager sig af selve auktionen, der afholdes lørdag den 10. november klokken 10.00 på Darumvej 140.

I alt 632 varer er på bud, og flere af dem er relativt nyindkøbte. Auktionen omfatter blandt andet computere, kameraer, lyd- og lysudstyr, robotarme, diverse computerudstyr til e-sport, inventar til kontorer og undervisningslokaler, autoværksted, tømrerværksted, smedeværksted og glasværksted.

Den fulde liste kan ses på www.dmb.dk, hvor det også er muligt at se og afgive forhåndsbud. Dørene åbnes klokken 08.00, og auktionen begynder klokken 10.00. Både private og erhvervsdrivende kan byde.

Kæmpe auktion: Inventar fra konkursramt skole kommer under hammeren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce