Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Junior og senior sammen om julen

Der blev hygget godt om julefestens gæster med blandt andet æbleskiver og julesmåkager. Foto: Chresten Bergh

Junior og senior sammen om julen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg: Julemaaaaaaand!

Der blev råbt igennem, da de yngste og ældste tirsdag eftermiddag slog sig sammen i et forsøg på at vække julemanden til live på Østerby Plejecenter.

Den yngste deltager havde stadig til gode at fejre sit første leveår, mens den ældste for længst havde rundet de 90. I anledning af julens komme havde familiecentret Familiens Hus nemlig inviteret en række unge familier til fest på plejehjemmet med æbleskiver, juletræ og en vaskeægte julemand.

Sidstnævnte var blevet døsig efter den lange tur fra Nordpolen til Esbjerg, og måtte derfor have lidt hjælp til at vågne. Da julemanden endelig kom op i gear, kvitterede han dog med godteposer til både store og små. 

Det er sjette gang, at Familiens Hus arrangerer julefest, men samarbejdet med Østerby Plejecenter er nyt. 

- En af vores frivillige fik den idé, at vi skulle prøve at holde julefesten sammen og plejecentret var heldigvis ligeså begejstret for ideen, som vi, forklarer Reidun Kvame, pædagog og frivilligkoordinator i Familiens Hus.