Juleselskab på Jutlandia: Så er julen for alvor kommet til Esbjerg

Lasse Frederiksens datter Maja, som torsdag havde navnet Aya, hjalp sin far med ansigtsmalingen.  Det er Bera, som bliver malet. Foto: Chresten Bergh  

Juleselskab på Jutlandia: Så er julen for alvor kommet til Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torsdag afviklede Jutlandia for 37. gang det traditionsrige julearrangement på havnen.

Esbjerg: Der er ikke jul, før man har deltaget i Jutlandias juleparty. Sådan er der mange af deltagerne, som siger om det traditionelle arrangement hos Jutlandia den første torsdag i december, hvor et sted mellem 250 og 300 mennesker plejer at sætte kursen mod havnen, og sådan var det også i år.

De mange deltagere er ansatte med familie, Jutlandias venner og forretningsforbindelser, som hvert år traditionen tro kan glæde sig over pølser fra Slagter Theilgaard, æbleskiver og gløgg, kaffe og te, øl og vand samt musikalsk underholdning med Jutlandias husorkester, Esbjerg Jernbane Orkester, som har spillet ved hvert eneste juleselskab siden starten.

Desuden havde drillenissen igen lavet godteposer til børnene, som også gjorde store øjne, da selve julemanden viste sig. Endelig var der atter besøg af nissen-spilop i skikkelse af Lasse Frederiksen, der lavede ballondyr. Lasse havde sin datter, Maja, med under navnet Aya, som stod for ansigtsmaling.

Her har toårige Julius lige fået et sørøversværd af spil-op nissen Lasse Frederiksen, mens femårige Victor ser på sammen med børnenes mor, Nivi Holck.  Foto: Chresten Bergh
Her har toårige Julius lige fået et sørøversværd af spil-op nissen Lasse Frederiksen, mens femårige Victor ser på sammen med børnenes mor, Nivi Holck. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh

Nimands orkester

Jernbaneorkestret stillede op med ni mand plus den handicappede og meget alsidige musiker Berit Gejl, som sidder i kørestol. Torsdag spillede hun tuba, men Berit kan også spille trompet, trækbasun og valdhorn. Hendes hovedinstrument er dog euphonium, som er en lille tuba.

- Berit Gejl er en fantastisk person, som hjælper til i forskellige orkestre og ofte i julemåneden, fortæller trækbasunisten i jernbaneorkestret, Per Fæster, som også roser Jutlandia for et altid godt og hyggeligt arrangement.

Torsdagens arrangement var det 37. i rækken, og det er kun sket en enkelt gang i historien, at Jutlandia har måttet skride til aflysning. Det var i 2013, hvor stormen "Bodil" pressede vandet op over kajkanten.

En ældre havnearbejder (han ønskede ikke sit navn i avisen), som har deltaget alle 37 gange, påstod dog, at der gennem tiderne har været to aflysninger.

Den administrerende direktør Kristian Svarrer fortalte, at der under orkanen i 1999 stod vand i kontorerne, men at det lykkedes at gennemføre julepartyet om torsdag - dagen inden orkanens rasen fredag den 3. december.

Trækbasunisten Per Fæster fra Esbjerg Jernbane Orkester var i det muntre hjørne under juleselskabet. Foto: Chresten Bergh
Trækbasunisten Per Fæster fra Esbjerg Jernbane Orkester var i det muntre hjørne under juleselskabet. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh
Julemanden uddelte over 100 godteposer til børnene. Foto: Chresten Bergh

Annonce
Annonce
Annonce