Julegaver til kommunens foreninger

Bokseklubben EBBK er en af de foreninger, der er blevet tilgodeset med et beløb fra Den Fritidskulturelle Pulje 2019. Foreningen får næsten 100.000 kroner til etablering af en boksering. Arkivfoto

Julegaver til kommunens foreninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

24 foreninger over hele Esbjerg Kommune har fået del i midlerne fra Den Fritidskulturelle Pulje 2019.

Esbjerg Kommune: Medlemmerne af kommunens Kultur- & Fritidsudvalg har været i julehumør og har uddelt godt 1,3 millioner kroner fra Den Fritidskulturelle Pulje 2019.

I alt 24 foreninger fordelt over hele kommunen kan se frem til at få et økonomisk tilskud til at gennemføre projekter, som giver forholdene for medlemmerne et løft.

Politikerne har opstillet principper for tildeling af midler fra puljen.

Det er fortrinsvis foreninger med børn og unge som medlemmer, der tilgodeses, foreningen må ikke have fået tilskud fra puljen sidste år, der skal være en geografisk spredning af de foreninger, der får del i midlerne, og endelig må hver forening kun indgive en ansøgning.

Og det er en bred vifte af foreninger både rent geografisk og indholdsmæssigt, der har fået tilskud fra puljen.

Ansøgninger
Der var i alt indkommet 66 ansøgninger til puljen.Heraf faldt 41 indenfor puljens principper, og af dem blev der fundet penge til 24 projekter.

De resterende 25 ansøgninger er blevet mødt med et administrativt afslag.

Stråtag og boksering

De største enkeltbeløb, der er uddelt fra puljen, er på 150.000 kroner.

De går til renovering af seks omklædningsrum ved Bramming Boldklub, etablering af en multibane ved Gørding Lourup IF, Kongeå Rideklub, der vil renovere den udendørs ridebane, Det Danske Spejderkorps Ribe Trop til udskiftning af stråtag, og endelig til Esbjerg Børne- og Ungdomsteater til indkøb af lysudstyr.

Andre større projekter er 120.000 kroner til Hjerting Idrætsforening til etablering af flere badmintonbaner, godt 96.000 kroner til Bokseklubben EBBK til en ny boksering og godt 86.000 kroner til Esbjerg Svømmeklub til indkøb af elektroniske tidsplader.

I den modsatte ende af skalaen er der givet 9.598 kroner til Bramming Rideklub til indkøb af to sadler.

Fælles for alle projekterne er, at foreningerne har en egenfinansiering på minimum 25 procent.

Julegaver til kommunens foreninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce