Jorton skal bygge nyt parkeringshus i Esbjerg City

Byggefirmaet Jorton skal bygge det nye p-hus i Danmarksgade, der efter planen skal kunne rumme 369 biler og skal stå færdigt i maj 2020. Ill.: Jorton

Jorton skal bygge nyt parkeringshus i Esbjerg City

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der bliver plads til hele 369 biler, når det nye p-hus i Danmarksgade efter planen åbner i maj 2020.

- Nu er parkeringshuset virkelig sat på skinner.

Ordene er borgmester Jesper Frost Rasmussens, og efter en totalentreprise-konkurrence og et EU-udbud har han og de to øvrige medlemmer af dommerkomiteen valgt det forslag, de mener arkitektonisk passer bedst ind i Esbjerg bymidte.

Det bliver byggefirmaet Jorton, som skal opføre det nye parkeringshus med hjælp fra ingeniørfirmaet Rambøll og arkitekterne fra Ravn Arkitektur og Gustin Landskab.

Et parkeringshus, der vil passe godt ind i bybilledet i Esbjerg City, siger borgmesteren.

39 millioner kroner

Sammenlagt bliver det nye parkeringshus på fem etager. En etage kommer til at ligge under jorden, og de resterede fire etager vil ligge over jorden.

Der bliver plads til hele 369 biler, når det nye p-hus i Danmarksgade efter planen åbner sine døre i maj 2020. Huset har røde tegl ud mod Danmarksgade og en stålfacade ud mod Heerups Have, der skal beplantes med vildvin.

Det ventes, at byggearbejdet kan gå i gang senest i maj næste år.

Prisen for det nye parkeringshus er 39 millioner kroner.

Et stort løft

- Esbjerg er i en rivende udvikling, og det er vigtigt, at vi stiller gode parkeringsmuligheder til rådighed for de lokale og de mange gæster udefra. Det nye p-hus bygges på et areal, der i forvejen bliver brugt til parkering. Den gode nyhed er, at vi nu kan tredoble antallet af p-pladser centralt i Esbjerg. Det vil give hele den indre by et stort løft, siger Søren Heide Lambertsen, der er formand for Teknik & Byggeudvalget i Esbjerg Kommune.

Gravearbejdet vil starte i april-maj 2019, og når det sker, vil der henvises til alternative p-pladser, som Esbjerg Kommune er ved at udpege nu.

I forbindelse med etablering af det nye P-hus vil der også blive opført et nyt offentligt toilet.

Jorton skal bygge nyt parkeringshus i Esbjerg City

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce