Jobdating har allerede givet 35 ansættelser - flere møder er på vej

Sommer er ikke en hindring for jobdating i forhallen på Exnersgade 33 i Esbjerg. PR-foto

Jobdating har allerede givet 35 ansættelser - flere møder er på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jobcenter Esbjerg har succes med jobdating mellem ledige og lokale virksomheder. 5. juli og 2. august håber jobcentret på flere nye match.

Esbjerg: Jobcenter Esbjerg inviterer for fjerde gang ledige og lokale virksomheder på date fredag 5. juli. De tre foregående dates har resulteret i 35 perfekte match - og det vel at mærke dem, som Jobcentret Esbjerg kender til.

- Vi ved faktisk ikke, om virksomhederne selv har lavet flere aftaler med ledige. Det, vi ved, er, at det har været en rigtig stor succes, også større end vi havde forventet, og både de ledige og virksomhederne er rigtig glade for at møde hinanden på den her mere uformelle måde, fortæller sektionsleder i Jobcenter Esbjerg Peter Nikolajsen i en pressemeddelelse.

Også vikarbureauerne er glade for Jobcenter Esbjergs invitation til dates med kommunens ledige. Profil Match og Tem Teams databaser er nu 125 kandidater rigere, og det giver de to bureauer mulighed for at matche ledige endnu bedre med de vikarjobs, de tilbyder.

Uforpligtende møde

Møderne går ud på, at Esbjerg Jobcenter inviterer kommunens ledige og virksomheder på date den første fredag i måneden. Her får de mulighed for at møde hinanden på en anderledes og mere uforpligtende måde uden officielle mødeindkaldelser, samtaleskemaer, der skal følges, og formularer, der skal udfyldes. Daten foregår fra klokken 10.00 til 12.00 i forhallen på Exnersgade 33 i Esbjerg.

Der er tidligere blevet holdt jobdate 5. april, 3. maj og senest 7. juni, og selv om ferietiden banker på, fortsætter initiativet inden døre på Jobcenter Esbjerg. 5. juli og 2. august inviterer Jobcenter Esbjerg igen på date.

Jobdating har allerede givet 35 ansættelser - flere møder er på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce