Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Jespers forskning kan spare vindmøllebranchen for millioner

Jesper Liniger fra AAU i Esbjerg har lavet en ph.d.-afhandling om nye algoritmer til brug i vindmølleindustrien. De metoder, han har opfundet og afprøvet i laboratorier, vil kunne spare vindmølleejerne for millioner. Pressefoto

Jespers forskning kan spare vindmøllebranchen for millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En forsker på Aalborg Universitet i Esbjerg har udviklet metoder, hvorpå man kan finde fejl i vindmøller. Det betyder i forbindelse med offshore-møller, at man kan spare en del af de inspektioner, der udføres på havet.

Esbjerg: En forsker på Aalborg Universitet i Esbjerg har i forbindelse med et ph.d.-projekt udviklet måder, hvorpå man kan finde fejl i vindmøller, inden fejlene bliver et problem.

Hans opfindelse forventes at kunne spare vindmøllejere for millioner af kroner. Vedligeholdelse af offshore-vindmøller koster nemlig en mindre formue i inspektioner og reparationer samt i mistet strømproduktion, når vindmøllerne er "nede".

- For vindmølle-ejerne betyder det for det første, at de kan spare penge ved ikke at skulle inspicere deres vindmøller så ofte. For det andet kan de eliminere en stor del af nedetiden ved reparationer og få op til én procent mere energi ud af en mølle i dens levetid, forklarer den lokale forsker, 32-årige Jesper Liniger, som bor i Esbjerg.

Repræsentanter fra vindmøllefabrikken Vestas og energikoncernen Ørsted lyttede med, da han forsvarede sin ph.d., og de klappede naturligvis begejstret i hænderne.

Måske vil Jespers metoder blive sat i produktion. Han har fundet frem til de omtalte metoder i et samarbejde med en underleverandør til vindmøllebranchen, og denne leverandør arbejder nu videre med metoderne med henblik på at implementere dem i deres produkter.

For vindmølle-ejerne betyder det for det første, at de kan spare penge ved ikke at skulle inspicere deres vindmøller så ofte. For det andet kan de eliminere en stor del af nedetiden ved reparationer.
Jesper Liniger, videnskabelig assistent, AAU i Esbjerg
Sådan virker det
En af de mest kritiske fejl i vindmøllers pitch-system er, når gassen siver ud af akkumulatoren, der opsamler energi.

Sker det, virker nødbremsen ikke.

Den algoritme, Jesper Linginer har udviklet til pitch-systemet, kan beregne, hvornår akkumulatoren løber tør for gas, og det er tid til en genopfyldning.

Så behøver man ikke at undersøge det i selve vindmøllen, men man kan gøre det på afstand.

Gastryk tjekkes på afstand

Vindmøller er opbygget af systemer. Nogle systemer sørger for, at vingerne drejer rundt; andre sørger for, at møllerne opsamler energi. Vindmøller har også systemer, der sørger for, at de ikke kommer ud af kontrol og river sig selv i stykker, når det blæser rigtigt meget.

Netop det system - pitch-systemet - er årsag til gennemsnitligt 20 procent af alle vindmøllers "nedetid".

Der er tale om et hydraulisk system, der kan opbygge et højt tryk, som kan bruges til at standse vindmøllen i et nødstilfælde - selv hvis vindmøllen ikke har noget strøm.

Systemet kræver hyppige inspektioner for at sikre, at der er gas nok i systemet til at skabe det fornødne tryk. Derfor skal der ofte sendes en båd ud til offshore-vindmøller, så man kan inspicere møllernes gastryk. Det koster millioner, når man tager vindmøllernes levetid i betragtning.

En del af den omkostning kan Jesper Linigers opfindelse spare vindmølleejerne for.

- En af de mest kritiske fejl i pitch-systemet er, når gassen siver ud af akkumulatoren, der opsamler energi. Sker det, virker nødbremsen nemlig ikke. Den algoritme, som jeg har udviklet til pitch-systemet, kan beregne, hvornår akkumulatoren løber tør for gas, og det er tid til en genopfyldning. Så behøver man ikke at undersøge det i selve vindmøllen, men man kan gøre det på afstand, fortæller han.

Vindmølleejerne skal dog stadig sende både ud til vindmøllerne, når gassen skal genopfyldes, men der kan gå længere tid mellem inspektionerne.

Kræver ikke nyt måleudstyr

Hans algoritme/opfindelse kræver ikke, at der skal installeres nyt måleudstyr i vindmøllerne, og derfor kan den også bruges på de vindmøller, som allerede står ude i havet.

Algoritmen kan i øvrigt ikke kun bruges på offshore-møller. Også møller på land vil have gavn af hans opfindelse.

Jesper Liniger arbejder i øjeblikket midlertidigt som videnskabelig assistent på AAU i Esbjerg og fortsætter til sommer som adjunkt.

Jespers forskning kan spare vindmøllebranchen for millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.