Jazzsangerinde gæster sin gamle studieby

Den internationale jazzsangerinde Sinne Eeg er glad for, at hun i sin tid som musikstuderende i Esbjerg havde gode muligheder for at få masser af erfaring som musiker, som hun har kunnet bruge siden hen. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Jazzsangerinde gæster sin gamle studieby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sinne Eeg er uddannet fra musikkonservatoriet i Esbjerg, og siden er hun gået international med sin musik. I festugen gæster hun Esbjerg igen, når hun skal på scenen til Esbjerg Live Talks.

Esbjerg: Esbjerg var den første større by, Sinne Eeg boede i. Det var jazzsangerindens første storbyoplevelse, og hun husker det som en god by med spillesteder, natteliv og caféer, som hun ikke var vant til i samme grad i Lemvig, hvor hun oprindeligt kommer fra.

- Jeg havde nogle fantastiske år på konservatoriet i byen og fik mange nye venner, siger hun.

Sinne Eeg tror, det var et godt valg at studere musik i Esbjerg. Udover undervisning på rigtig højt niveau mener hun også, det kan have sine fordele at studere i en lidt mindre by.

- Man bliver brugt lidt mere, end hvis man eksempelvis studerer i København. Hvis der skal bruges en sanger til noget, kaster man sig bare ud i det. Det bliver man jo rigtig god af. Man bliver udfordret på mange forskellige parametre, siger hun.

Inspirere andre unge

Til arrangementet skal hun synge en af sine egne sange på scenen sammen med husorkesteret. Derudover skal hun være med til at tale om emnet "Fra konservatoriet udi verden".

- Det bliver hyggeligt, og jeg tror, vi bliver en rigtig fin flok. Mon ikke vi deler nogle gode erfaringer og røverhistorier, siger hun.

Hyggen er dog ikke det eneste vigtige for Sinne Eeg, når hun skal være med til Esbjerg Live Talks. Hun håber også, hun kan være med til at inspirere andre.

- Hvis man går med en lille musiker i maven, er det jo altid inspirerende at se nogle, der lykkes med det og lever af det. Nogle, der er gået samme vej, siger hun.

Jazzsangerinde gæster sin gamle studieby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce