Jagerfly, virtuel reality og mesterskaber i klimadebat: Energiens Folkemøde skal være folkeligt

Ved Energiens Folkemøde bliver der ved hjælp af virituel reality blandt andet mulighed for at komme med op i en havvindmølle. Derudover byder programmet på flere prominente gæster, samt muligheden for at sidde i cockpittet på et F16-fly. Foto: André Thorup

Jagerfly, virtuel reality og mesterskaber i klimadebat: Energiens Folkemøde skal være folkeligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Til september bliver der for anden gang afholdt Energiens Folkemøde i Esbjerg. Denne gang finder arrangementet sted i helt nye rammer på torvet, og så har man forsøgt at sammensætte et mere ambitiøst og folkeligt program. Man kan blandt andet få lov til at sidde i et F-16-kampfly og så bliver der mulighed for at deltage i debatten om fremtidens energiformer.

ESBJERG: "I år skal det være mere folkeligt!"

Sådan lyder parolen fra Niels Aage Giversen, der er en af idemændene bag Energiens Folkemøde, som den 18. og 19. september for anden gang bliver afholdt i Esbjerg.

Og det er en af de helt centrale årsager til, at man i år har valgt at afvikle begivenheden på byens allermest centrale plads, torvet.

Her kan gæsterne se frem til et program spækket med ambitioner, debat, kendte ansigter og noget for enhver smag og alder.

Et af årets helt store scoop og tilløbsstykker bliver muligheden for at få lov til at sidde i cockpittet på et F-16-jagerfly, der kommer til at stå ved indgangen til torvet fra Kongensgade. Og så vil der være mulighed for at komme op i en kæmpe havvindmølle ved hjælp af Virtuel Reality-briller.

Derudover er der sammensat et program med masser af debat om fremtidens klima- og energipolitik, besøg af flere kendte politikere, samt konkurrencer for børn og unge.

- Vi forsøger i år at gøre programmet mere folkeligt og tilgængeligt for den brede befolkning. Vi vil gerne leve op til navnet, folkemøde. Og derfor er vi både flyttet ned til torvet, men vi har også skabt et program, hvor der burde være noget for hele familien, siger Niels Aage Giversen.

Om Energiens Folkemøde
Startede i 2018, hvor begivenheden blev afholdt på den såkaldte Rio-grund i Esbjerg.

Det var Jan Christensen, Per Andersen og Niels Aage Giversen, der fik ideen til folkemødet.

I år er Energiens Folkemøde flyttet til torvet.

Blandt deltagerne er Aalborg Universitet, Ørsted, Semco og Flyvevåbnet, der stiller op med et F16-fly.

Man kan læse mere på folkemødets hjemmeside: http://www.energiensfolkemode19.com/

Vil åbne folks øjne

Energiens Folkemøde blev for første gang afholdt sidste år på den såkaldte Rio-grund på hjørnet af Torvegade og Danmarksgade, men i år er man altså flyttet til større og mere ambitiøse omgivelser.

Det var Jan Christensen, Per Andersen og Niels Aage Giversen, der i sin tid tog initiativet til folkemødet fordi de ønskede at sætte et større fokus på byen som Danmarks energimetropol.

Sidste års begivenhed havde stort fokus på energisektoren og branchen som helhed, og selv om det var en succes, har man gjort sig en række værdifulde erfaringer, der skal gøre årets folkemøde endnu bedre.

Derfor tilstræber man, at der er en lang række stande på torvet, hvor publikum både kan blive klogere og underholdt. Også som noget nyt er både klima og miljø med på programmet.

- Vi vil åbne folks øjne for mulighederne og udfordringerne i den grønne omstilling, og gøre opmærksom på både uddannelses- og jobmulighederne her i byen, og så er en del af ideen jo også at få Esbjerg sat på landkortet og markere, at vi står stærkt på energiområdet, siger Niels Aage Giversen.

Jagerfly, virtuel reality og mesterskaber i klimadebat: Energiens Folkemøde skal være folkeligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce