Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Idrætstalenter og ledere i Bramming blev hædret

Modtagerne af Lions Idrætspris. Fra venstre Thor Baden Jørgensen, Freja Jæger Poulsen og Martin Benfeldt fra Bramming Ju-Jutsu Klub. Præsident for Lions, Leif Mathiasen overrakte prisen. Foto: Kirsten Enevoldsen.

Idrætstalenter og ledere i Bramming blev hædret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lions Club Bramming havde sin årlige prisudeling, hvor årets leder, årets ungdomsleder og årets idrætstalenter blev hædret.

BRAMMING: Det var en helt almindelig træningsaften mandag, og her var årets idrætstalenter i Bramming lykkeligt uvidende om, at de lidt senere på aftenen skulle hædres. Men de blev kaldt op i det store mødelokale i Bramming Kultur- og Fritidscenter, hvor Lions Club Bramming havde samlet i nærheden af 100 mennesker, som deltog i den årlige uddeling af leder- og idrætspriser.

Thor Baden Jørgensen, Freja Jæger Poulsen og Martin Benfeldt er udover at være nogle store talenter inden for kampsporten ju-jutsu også særdeles aktiv i mange sammenhænge i klubben i Bramming, som hører til blandt landets stærkeste klubber. De tre har hentet masser af medaljer med blandt andet flere danske mesterskaber, og de er også alle tre med på bruttolandsholdet i deres respektive vægtklasser. De tre unge blev hædret med pokal, diplom, blomster og masser af rosende ord fra Leif Mathiasen, præsident i Lions Club Bramming.

Sammenhold

Rosende ord var der også til årets modtager af Ungdomslederprisen, Lone Baun fra Bramming Skytteforening. Lone Baun står i spidsen for foreningens talenthold for unge mellem 10 og 16 år, og hun er garant for det gode sammenhold, som fører til fine sportslige resultater. Hun fik pokal, diplom og en kontant belønning på 1000 kroner.

Årets lederpris gik til en mand, som har været aktiv i mange foreningssammenhænge i Bramming. Siden 1980 har han ydet en utrættelig indsats, og nu er det ikke mindst Bramming Civile Hundeførerforening, som får gavn af Bent Schmidts store arbejdsindsats, lød det fra Lions-præsident Leif Mathiasen, da han overrakte prisen til Bent Schmidt.

Idrætstalenter og ledere i Bramming blev hædret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.