Idrætsforeninger i Gredstedbro er bekymrede for samlet overbygningsskole

En række lokalforeninger er bekymrede for, hvad det vil betyde for foreninger i og omkring Gredstedbro, hvis en samlet overbygningsskole for Vadehavsskolen bliver en realitet. Arkivfoto.

Idrætsforeninger i Gredstedbro er bekymrede for samlet overbygningsskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det kan blive svært for lokalforeningerne at holde fast i de unge, hvis overbygningen bliver flyttet fra Gredstedbro Skole til en samlet overbygningsskole i Ribe, lyder det fra formand.

Gredstedbro: Der er bekymrede miner blandt lokalforeningerne i Gredstedbro efter idéoplægget om en samlet overbygningsskole i SeminarieHuset i Ribe. For så mister Gredstedbro Skole Vadehav nemlig syvende til niende klasse.

- Fastholdelse af unge i foreningslivet er i forvejen en udfordring fra omkring syvende og ottende klasse, og for eksempel vil indkøring af "unge ledere", som ofte lykkes via den lokale kontakt, blive sværere med skolegang i Ribe. Logistik og øget rejsetid kan også give nogle udfordringer for de unge mennesker for at være aktive lokalt, siger formand for Gredstedbro Boldklub, Claus Jensen.

Sammen med Gredstedbro Gymnastikforening og Kongeåhallen er man bekymret for, hvilke konsekvenser det vil få for lokalsamfundet og foreningslivet i Gredstedbro, hvis sammenlægningen af overbygningsklasserne bliver en realitet.

- I en tid, hvor foreningslivet og Kongeåhallen skal kæmpe hårdere for at fastholde medlemmer og frivillige og få de økonomiske rammer på plads, kan en flytning af overbygningen stille større krav til de frivillige i foreningslivet. Ligesom Kongeåhallen økonomisk kan blive ramt af faldende udlejning til skolen, siger Claus Jensen.

Fakta
Af de fire skoler, der ligger under Vadehavsskolen, er der tre med overbygningsklasser. De tre er Ansgarskolen, Vittenbergskolen og Gredstedbro Skole. Egebæk-Hviding Skole har til og med 6. klasse.

Idéen om en fælles overbygningsskole kan forkastes, da det stadig er et idéoplæg. Om projektet bliver en realitet afhænger blandt andet af, om det får opbakning ved efterårets budgetforhandlinger.

Ikke så bekymret

Skoleleder hos Vadehavsskolen, Anita Kallesøe Jørgensen, mener dog ikke, at den øgede transporttid for elever i overbygningsklasserne på Gredstedbro Skole, vil være et umiddelbart problem.

- Jeg er ikke sikker på, at foreningslivet vil komme til at lide under det. Vi kan allerede nu iagttage, at vi har en skole i Hviding, der har op til sjette klasse, hvor der også er et rigt foreningsliv. Det til trods for, at de unge hver dag rejser til og fra Ribe, siger skolelederen, der også er opmærksom på et muligt samarbejde med en eventuel overbygningsskole.

- Skolen har allerede nu et samarbejde med lokalforeninger. Man kunne godt forestille sig, at der ville være mulighed for et samarbejde med overbygningsskolen, men det er ikke noget, der er planlagt endnu. Alt muligt kan være i spil. Det er hele vores områdes unge, vi skal sørge for at tilgodese. Det er et stort område, og det er ikke sikkert, at det lige kan løses ved at se på individuelle løsninger, siger Anita Kallesøe Jørgensen.

Idrætsforeninger i Gredstedbro er bekymrede for samlet overbygningsskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce