Regnen tittede frem på Engen

Der findes ikke dårligt vejr - kun dårlig påklædning, siges det. Foto: Bo Maimburg/UgeAvisen Ribe

Regnen tittede frem på Engen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Poul Krebs var det helt store trækplaster, da Musik på Engen løb af stablen i Ribe lørdag den 20. juli. Dog viste det danske sommervejr sig fra sin våde side undervejs, men på trods af vejrgudernes manglende velvilje er arrangør, Claus Pedersen, positiv.

Ribe: Det er ikke altid, at vejrmeldingerne holder. Men det gjorde den i dag, sagde arrangør, Claus Pedersen, undervejs.

Det var første gang, at Danhostel-ejer Claus Pedersens arrangement, Musik på Engen, så dagens lys. Og selvom at regnen stod ned i en halv time, er Claus positiv dagen derpå.

- Det var mit indtryk, at de fremmødte hyggede sig godt på trods af regnvejret. Da vi startede om eftermiddagen var det lunt, og da Poul Krebs og bandet gik på om aftenen var det også tørvejr, og da så det ud til, at folk hyggede sig, selvom det havde regnet, siger Claus Pedersen.

Begivenhedens hovednavn var Poul Krebs, som først optrådte akustisk. Inden han gik på med band om aftenen, var det den ripensiske sing- og songwriter Flemming Bevensee samt sanger og pianist Esben Just, der underholdt de over 300 fremmødte koncertgængere på Hovedengen i Ribe.

Poul Krebs optrådte først akustisk, mens Poul Krebs & friends med sangerinden Signe Svendsen, Rikke Thomsen og Mikkel Bøggild indtog scenen om aftenen. Foto: Bo Maimburg/UgeAvisen Ribe
Poul Krebs optrådte først akustisk, mens Poul Krebs & friends med sangerinden Signe Svendsen, Rikke Thomsen og Mikkel Bøggild indtog scenen om aftenen. Foto: Bo Maimburg/UgeAvisen Ribe

Musik på Engen i 2020?

Op til arrangementet fortalte Claus Pedersen, at han håbede på at afsætte 500 billetter. Det antal, skulle der til, hvis det skulle løbe rundt. Men selvom, at man kun fik solgt lidt over 300 billetter, og kommer ud med et underskud på små 100.00 kroner, ser han gerne, at der også er musik at finde på Engen næste sommer.

- Det er ikke målet, at vi skal tjene penge, men det skal løbe rundt. Så selvom, at jeg i år har fået noget underskudsgaranti fra erhvervslivet, er det ambitionen, at det skal lade sig gøre uden, siger Claus Pedersen og fortsætter:

- Jeg har fået mange positive tilkendegivelser efterfølgende. Nu har vi fundet ud af, at det er muligt at stable på benene, og det er min umiddelbare vurdering, at et andet tidspunkt, før eller efter sommerferien, kan lokke flere til. Og måske regnen også har holdt nogen væk, siger han.

Regnen tittede frem på Engen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce