"Hvidklat" blev fængslet og forvist fra byen

Det var i denne frisørsalon i Storegade, at der blev skudt en aften i januar. Nu er en 21-årig mand blevet dømt i sagen. Foto: Jesper Orry

"Hvidklat" blev fængslet og forvist fra byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En fængselsdom på seks år og efterfølgende forbud mod at opholde sig i Esbjerg by i yderligere seks år. Det blev dommen til en 21-årig mand efter at han havde affyret skud i en frisørsalon i Esbjerg.

Esbjerg: Anklagen lød på forsøg på manddrab, men dommere og nævninger "nøjedes" med at finde den 21-årige Mohamed Ali Hassan skyldig i forsøg på grov vold ved med en pistol at have skudt efter en anden mand i en frisørsalon i Storegade i Esbjerg den 5. januar.

Dermed slap den 21-årige mand med tilnavnet Hvidklat for en forventelig straf på 14 års fængsel og blev i stedet idømt ubetinget fængsel i seks år.

Dommere og nævninger fandt det bevist, at det var den 21-årige mand, der var en af to gerningsmænd, der den 5. januar om aftenen trængte ind i frisørsalonen i den østlige del af Esbjerg.

I salonen befandt sig tre mænd med tilknytning til Kvaglund-gruppen, og det var en af de tre mænd, der blev skudt efter. Skuddet faldt fra gaden, gik gennem ruden og borede sig ind i en gipsplade godt 16 centimeter over gulvet. Manden med pistolen åbnede efterfølgende døren til salonen og forsøgte igen at skyde efter manden, men han var allerede flygtet mod baglokalet, og gerningsmandens pistol havde en funktionsfejl og klikkede.

Opholdsforbud
Den 21-årige mand blev idømt et forbud mod at opholde sig i Esbjerg By i seks år efter sin løsladelse.Det er er en sanktionsmulighed, der blev indført den 7. december 2017 med henblik på at forhindre bandemedlemmer i at vende tilbage til det kriminelle miljø, som de kommer fra.

Den såkaldte paragraf 17 A om opholdsforbud blev tidligere i november i år taget i anvendelse for første gang ved retten ui Esbjerg, da et medlem af Kvaglundgruppen blev idømt et opholdsforbud.

Dommere og nævninger fandt det ikke bevist, at gerningsmanden havde haft til hensigt at dræbe, og derfor faldt anklagen om forsøg på manddrab og endte i stedet på forsøg på grov vold.

Dermed blev det besiddelse af en skarpladt pistol på offentligt område, der kom til at vægte tungest i den samlede dom. Strafferammen for netop det er blevet skærpet på baggrund af skudepisoder i bandemiljøet, så det i dag giver fra to til otte års fængsel.

Den 21-årige mand havde ved anholdelsen krudtpartikler på hænderne, og en kvinde i salonen forklarede umiddelbart efter episoden, at hun havde genkendt ham og kunne fortælle, at det var "Hvidklat fra Stengårdsvej", en mand hun kendte i forvejen.

Den 21-årige forklarede selv i grundlovsforhør, at han var tilknyttet Stengårdssvej-gruppen, selv om han senere har afvist det, og netop den tilknytning betyder, at straffelovens paragraf 81 kommer i anvendelse og kan give op til en fordobling af den straf, der ellers ville være blevet udmålt.

Den 21-årige mand har anket dommen.

"Hvidklat" blev fængslet og forvist fra byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce