Hjort bidt ihjel af formodet ulv ved Ribe

Den skambidte hjort havde næsten fået halsen bidt over og den havde voldsomme og dybe sår på bagpartiet. Privatfoto.

Hjort bidt ihjel af formodet ulv ved Ribe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredag sidst på eftermiddagen gik ægtepar tur i et skovområde i Sdr. Farup Bjergplantage, syd for Ribe. Her stødte parret på en skambidt hjort, og de føler sig temmelig overbeviste om, at det er en ulv, som står bag angrebet på den døde hjort.

SDR. FARUP: Et ægtepar, som bor i lokalområdet gjorde fredag et uhyggeligt fund, da de var ude og gå i et skovområde i Sdr. Farup Bjergplantage ved Tørvevej, syd for Ribe. I skovbunden så parret en død hjort ligge - en hjort, som næsten havde fået hovedet bidt af.

- Vi var ude og gå sidst på eftermiddagen, da vi så den skambidte hjort ligge i skovbunden. Det var et temmelig voldsomt syn, som den lå der med hovedet næsten bidt af og med store bidesår på den ene bagkølle. Samtidig kunne vi se, at der var tale om meget friske bid. Blodet var ikke størknet endnu, fortæller manden, som ønsker at være anonym.

Han fortæller også, at der et par meter fra den døde hjort lå dele af hjortens pels. Der er tale om en hjort, som endnu ikke var fuldvoksen, fortæller manden.

Han føler sig temmelig overbevist om, at det efter alt at dømme er en ulv, som har været på rov i skoven.

- Det kan jeg selvfølgelig ikke sige med sikkerhed. Det kræver, at der tages dna-prøver fra hjorten, og derfor har min hustru da også allerede fredag aften indberettet sagen til hjemmesiden ulveatlas.dk, hvor man registrerer alle sager, som har med ulveangreb og fund, som relaterer sig til ulve, siger manden.

- Voldsomheden og størrelsen af sårene på bagpartiet af hjorten tyder mere på, at det er en ulv, som har udført angrebet
Beboer, som fandt skambidt hjort, syd for Ribe

Ræv eller hund?

- Jeg tror ikke det er en ræv, som har angrebet hjorten. Den vil ikke kunne udføre et så voldsomt angreb. Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at det er en stor hund, som kan have udført det. Men voldsomheden og størrelsen af sårene på bagpartiet af hjorten tyder mere på, at det er en ulv, som har udført angrebet. Når man sammenholder det med, at der tidligere en observeret ulve i området, får det mig til at konkludere, at der er tale om et ulveangreb, siger manden fra lokalområdet.

Søndag eftermiddag var han og hustruen igen ude og gå i skovområdet, og her kunne de se, at kadaveret fra den døde hjort var fjernet, og de kunne se, at der ikke var spor i skovbunden på, at den var blevet slæbt væk fra området.

JydskeVestkysten har også henvendt sig til Kent Olsen fra Naturhistorisk Museum i Århus, som står bag hjemmesiden Ulvealtlas.dk. Mandag lykkedes det dog ikke at få en kommentar fra ham til sagen fra Sdr. Farup Bjergplantage.

Hjort bidt ihjel af formodet ulv ved Ribe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce