Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hidtil hemmeligholdt kunst skal udsmykke Esbjerg Gymnasiums nybyggeri

René Holm arbejder netop nu på udsmykningen af Esbjerg Gymnasiums nybyggeri. Foto: René Holm

Hidtil hemmeligholdt kunst skal udsmykke Esbjerg Gymnasiums nybyggeri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når den nye fløj på Esbjerg Gymnasium til august står klar, bliver den udsmykket med kunst fra René Holm.

Esbjerg: Der er i den seneste tid dukket billeder op på kunstneren René Holms Facebook-side, der afslører, at han arbejder på et nyt kunstværk med glas. Han har ikke villet ud med, hvor det skal placeres, men JydskeVestkysten kan nu offentliggøre, at det bliver Esbjerg Gymnasiums nybyggeri, der kommer til at nyde godt af kunstværket.

Skolen er lige nu ved at opføre en ny 800 kvadratmeter stor tilbygning, som indeholder fem nye klasserum, møderum for lærerne og 11 nye gruppebåse. Det skal stå klar til august, og glasgangen, der fører den nye bygning sammen med det eksisterende, bliver udsmykket med seks malede glasflader, som skal give et farverigt og afvekslende lysindfald.

- Jeg glæder mig til at se værket, og generelt til at hele nybyggeriet er færdigt. Der har været et hårdt pres på vores rammer på grund af den store elevtilvækst, siger rektor Erling Petersson.

Esbjerg Gymnasiums nybyggeri
Den nye fløj er i alt omkring 800 kvadratmeter og kommer til at bestå af fem klasserum, mødelokaler til lærerne og 11 gruppebåse til eleverne. Fløjen er i ét plan og bliver bygget ud mod Spangsbjerg Møllevej, hvor den bliver forbundet med en glasgang til de eksisterende bygninger. Byggeriet forventes at koste 12 millioner kroner.

En rygsæk fuld af muligheder

Derudover vil der i gården udenfor glasgangen blive opført et kunstværk, der viser en ung kvinde og mand med rygsække på.

- Jeg ville lave et værk, som kredser om unge mennesker, der både gælder for nuværende elever og også elever om ti år. Unge er altid på vej og har et spændende og bekymrende liv. Derfor har de rygsækken på, som er den rygsæk, vi alle går og bærer på med de udfordringer vi har her i livet, siger kunstneren René Holm om sit værk.

Rundt om dem vil der være en cirkel af ord, som skolens elever har bidraget til. Rektor Erling Petersson lavede nemlig en konkurrence, hvor eleverne skulle indsende ord, som beskrev, hvad de henholdsvis var glade for og bekymrede for som unge i en moderne tid. De oftest indsendte ord er så blevet udvalgt og inkluderer blandt andet stress, ensomhed, frihed og sammenhold.

- Jeg håber, at de ord er nogle, man vil diskutere. Er det de rigtige? Og er det måske nogle udfordringer, vi skal gøre noget ved, fortæller Erling Petersson.

Neonlys

De to rygsækbærende skikkelser er ligesom resten af kunstværket lavet af klassisk mundblæst bukket glasneon og bliver monteret i en to meter høj og 150 centimeter bred blankpoleret stålkasse. Neonlyset vil så genspejles i stålkassen og i de omkringliggende vinduespartier. Neonfarven skal afspejle den unges energi og drive.

- Vi arbejder meget med, at eleverne selv skal fremstille forskellig kunst, og her er anden kunst ment som en inspiration. Vi har tidligere set, at vores elever har fundet inspiration i eksempelvis de malerier, som vi har hængende i kantineområdet, siger Erling Petersson.

Kunstværket koster omkring 200.000 kroner, og heraf har skolen fået tilskud på 120.000 fra Claus Sørensens Fond og Johan Hoffmann Fonden. Både nybyggeriet og kunstværket skal indledes den 23. august, når René Holm kommer og siger et par ord om kunstværket, og Carl Emil Petersen, med en fortid i bandet Ulige Numre, kommer og spiller.

Hidtil hemmeligholdt kunst skal udsmykke Esbjerg Gymnasiums nybyggeri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.