Hele byrådet står bag første budgetforslag på Fanø

I Fanø Byråd er man i fuld gang med budgetforhandlingerne, og det ser ud til, at det ender med fuld opbakning til det budgetforslag, der mandag skal præsenteres på byrådsmødet. Arkivfoto: Frederikke Lillerøj

Hele byrådet står bag første budgetforslag på Fanø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fremadrettet mister Fanø Kommune over to millioner kroner fra staten om året til budget. Derfor har budgetforhandlingerne denne gang været ekstra svære, og politikerne har flere steder været nødt til at spare. Men ifølge borgmester Sofie Valbjørn står hele byrådet nu bag det første budgetforslag, som skal godkendes mandag aften.

Fanø: Et forslag til Fanø Kommunes nye budget har nu fuld opbakning hele byrådet rundt ifølge borgmesteren. Onsdag mødtes byrådet i et forsøg på at nå til enighed om et forslag til kommunens budget, som skal i førstebehandling mandag. Forhandlingerne har ifølge politikerne selv indebåret mange kompromiser og slugte kameler.

- Vi er syv lister med forskellige prioriteringer, og vi har forhandlet sammen hele vejen igennem. Selvfølgelig har vi været bragende uenige - vi har hver vores politiske ståsteder, siger borgmester Sofie Valbjørn (Alt).

Men nu har de lange forhandlinger altså båret frugt, og ifølge borgmesteren er øens 11 byrådsmedlemmer nået til enighed om det første forslag til budgettet for 2019-2022.

Det kunne godt være første skridt på vejen til et mere samarbejdende byråd.
Erik Nørreby (V), viceborgmester

Et samarbejdende byråd

Der er blevet skruet på mange knapper, men den helt store sejr for størstedelen af byrådsmedlemmerne har været, at det er et enigt byråd, der mandag skal godkende det nye budgetforslag.

- Budget handler om at give og tage. I det store hele synes jeg, vi må være tilfredse, for vi er nået frem til noget, vi alle kan være enige om, siger Karen Jeppesen (SF).

Her må både Venstre, Miljølisten, Socialdemokratiet og Alternativet tilslutte sig - Det Konservative Folkeparti og Fanø Lokalliste vil dog af respekt for budgetforhandlingerne ikke udtale sig konkret om dem, mens de stadig er i gang. Den seneste periode har der været megen tale om samarbejde i Fanø Kommune eller mangel på samme - dette har dog tilsyneladende ikke været tilfældet i forbindelse med budgetforhandlingerne.

- Samlet set er det vigtigste for mig, at der måske for første gang i 8 måneder er et samlet byråd bag budgetforliget for 2019 og overslagsårene, siger Niels Heinel (Miljølisten).

For Erik Nørreby (V) har forhandlingerne også været med til at give et spirende håb for fremtiden i Fanø Byråd:

- Det kunne godt være første skridt på vejen til et mere samarbejdende byråd.

Dialogmøde med borgerne

Et endeligt budgetforlig er dog ikke indgået endnu, og det kommer ifølge Christian Lorenzen (K) ikke til at ske, før byrådsmødet mandag aften.

- Borgerne skal høres, inden vi indgår et forlig. Det er noget, vi går meget op i hos Det Konservative Folkeparti, siger han.

Tirsdag har byrådet derfor inviteret borgere på Fanø til dialogmøde, hvor forslaget til det nye budget præsenteres. Herefter kan borgerne indsende høringssvar, hvorefter politikerne vil vurdere dem og udarbejde det endelige budget, som skal vedtages ved anden behandling den 8. oktober.

Hele byrådet står bag første budgetforslag på Fanø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce