Havet skal give tusinder af arbejdspladser

Vindmølleparker som Horns Rev vil skabe mange arbejdspladser i fremtiden.
Foto: Arkiv

Havet skal give tusinder af arbejdspladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fremtid: Esbjerg har i flere år nydt godt af olie- og gasindustrien.
 
Men olien varer ikke evigt, og dermed heller ikke arbejdspladserne i den såkaldte offshorebranche.
 
Imidlertid står vindmøller til havs klar til at overtage opgaven med at skabe arbejdspladser både i Esbjerg og andre steder i Region Syddanmark.
 
Derfor har Syddansk Vækstforum netop støttet projektet "Energi på havet" med 27 millioner kroner.

- Offshorebranchen har stor betydning for fremtidens erhverv i Region Syddanmark.  Branchen har gennem tiden formået at vokse og omstille sig efter efterspørgslen på energi. Med disse projekter sætter vi turbo på udviklingen. Vi forventer, at det vil skabe mange jobs i offshorebranchen, som er solidt forankret i Esbjerg, siger regionsrådsformand og formand for Syddansk Vækstforum Carl Holst (V).

Samlet får to projekter "Energi på Havet" og "Offshore innovationsnetværk" et budget på 50 millioner kroner. Målet er at udvikle nye teknologier og processer til gavn for offshorebranchen.
Offshorebranchen
De danske aktiviteter inden for olie- og gasindvinding i Nordsøen har stor betydning for samfundsøkonomien. Alene i 2008 fik den danske stat 35,9 mia. kr. i indtægter fra Nordsøen, ligesom efterspørgslen efter vindenergi er stigende. 

Prognoser viser, at Danmark kan opretholde sin selvforsyning med olie og naturgas i mindst 10 år endnu. Den stigende globale efterspørgsel på vindenergi betyder, at der alene i Nordsøen skal opstilles over 5500 havmøller inden 2015. 

Dette vil få stor betydning for den danske offshorebranche i Esbjerg, der gennem de seneste 10 år har opstillet og serviceret danske havmølleparker. 

Branchen beskæftiger over 9000 mennesker i regionen.

Havet skal give tusinder af arbejdspladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce