Handicappet med livsmod: Jeg vil bare så gerne ud

En moderne handicapbus med kraftig lift og alt udstyr står nytteløst i indkørslen til Inger Nielsens villa på Susåvænget i Sædding. Farmor Anna Maria,. til højre, må ikke køre bilen længere på grund af indviklede regler, som Inger Nielsen dårligt forstår og ikke mener at have accepteret. Foto: Lars Stokbro

Handicappet med livsmod: Jeg vil bare så gerne ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunen har pillet pladerne af Inger Nielsens handicapbil, de har lukket for hendes personlige hjælpere og ledsagere, og oven i det hele har hun fået en regning på 80.000 kroner.

Esbjerg: Inger Nielsen er en frisk pige med glimt i øjet og mod på livet: Men det er slut med at komme til koncerter, købe julegaver selv, hun kan ikke komme til træning eller besøge sin familie i Blåvand og selvhjælpsgruppen, som hun har startet på biblioteket for mange år siden, kniber det også med at deltage i.

For Inger er også en hidsig dame på snart 50 år, og hendes temperament er til dels selv skyld i, at hun har mistet en masse og i dag sidder fastlåst i sit parcelhus på Susåvænget 37 i Sædding.

I indkørslen til villaen står en stor moderne Ford Transit - uden nummerplader - og bliver dækket med grønne alger.

Og indenfor er der stille i stuen det meste af dagen.

Inger sidder i kørestol, og det har hun gjort i 22 år. Den 23. april 1997 fik hun konstateret sklerose - og fire måneder efter sad hun i kørestol for livstid.

- Jeg vil så gerne ud og opleve noget i stedet for at sidde her i kørestolen hele dagen, siger hun.

De tager lidt efter lidt alt fra hende. Inger har ingen livskvalitet, hvis hun bare sidder her.
Lotte Svensen, privatansat hjælper
Inger Nielsen er glad for det store badeværelse, som er blevet indrettet i hendes villa. Men hun drømmer om igen at kunne komme på ture uden for sit hus, når det passer i hendes dagsprogram. I dag må hun ofte vente på flextaxa og lave aftaler i rigtig god tid. Og somme tider blever det for besværligt at komme afsted. Foto: Lars Stokbro
Inger Nielsen er glad for det store badeværelse, som er blevet indrettet i hendes villa. Men hun drømmer om igen at kunne komme på ture uden for sit hus, når det passer i hendes dagsprogram. I dag må hun ofte vente på flextaxa og lave aftaler i rigtig god tid. Og somme tider blever det for besværligt at komme afsted. Foto: Lars Stokbro
Foto: Foto: Lars Stokbro

Skal have hjælp det meste af døgnet

På grund af sygdommen kan hun ikke tage sit tøj af og på og kan ikke komme ud og tisse. Hun skal hjælpes ud af og i sin seng.

Hun er afhængig af hjemmehjælpere det meste af døgnet.

- Og de tager lidt efter lidt alt fra hende. Inger har ingen livskvalitet, hvis hun bare sidder her, siger hendes privatansatte hjælper, Lotte Svensen.

Indtil starten af 2018 var Lotte og to andre ansat som personlige hjælpere og ledsagere. De var på skift hos Inger Nielsen 16,5 timer i døgnet.

Men det fik en ende på grund af Ingers temperament - og kommunale besparelser. Lotte var den faste hjælper, men de to øvrige ikke kunne klare den temperamentsfulde Inger Nielsen. Løftede de hendes ben forkert, gjorde det ondt, og så fik de voldsomt skældud. Inger kunne og kan også finde på at tale ned til sine hjælpere.

- Når Inger ikke kunne styre sit temperament, blev de bare væk næste dag, fortæller Lotte Svensen om sine kolleger.

Det endte med, at Inger Nielsen mistede den såkaldte BPA-ordning, hvor hun selv kunne ansætte og administrere sine hjælpere via Borgerstyret Personlig Assistance.

Arne Nikolajsen, direktør for Sundhed & Omsorg ved Esbjerg Kommune, oplyser, at kommunens BPA-ordning med Inger Nielsen blev opsagt efter gensidig aftale. Han siger videre, at der er tale om en vanskelig sag med en syg borger med svære udfordringer.

Inger Nielsen siger selv, at hun aldrig har godkendt, at hun skulle skifte fra BPA-ordningen til kommunens hjemmehjælpere.

Store regninger for vikarer, strid om handicapbussen og savnet af personlige hjælpere gør Inger Nielsen ked af det. Foto: Lars Stokbro
Store regninger for vikarer, strid om handicapbussen og savnet af personlige hjælpere gør Inger Nielsen ked af det. Foto: Lars Stokbro
Foto: Foto: Lars Stokbro

Store ekstraregninger

I stedet for de personlige hjælpere har Esbjerg Kommunes Hjemmehjælp overtaget plejeopgaven med at lifte Inger Nielsen fra seng til kørestol og stå for bad, hygiejne, påklædning m.m.

- Jeg bliver ked af det og sur, hvis de gør noget forkert, og så går de bare, fortæller Inger. Det har hjemmehjælpere lov til - før i tiden var det ifølge Inger Nielsen fyringsgrund.

I de seneste 10-12 år har Inger nok haft over 300 ansatte hjælpere.

- Og det har været hårdt for alle, men hun er en syg borger. Kommunen har ikke villet hjælpe med kurser i konflikthåndtering eller på anden vis, fortæller Lotte Svensen, der er den eneste hjælper, der har holdt fast.

Men værst er, at Esbjerg Kommune har sat en stopper for hendes handicapbil. Kommunen afgørelser om BPA-ordningen betyder, at Inger Nielsen ikke må blive kørt i bilen uden at betale registreringsafgift. Derfor har hun været nødt til at aflevere nummerpladerne.

Hvis bilen skal bruges, vil det koster over 120.000 kroner i afgift til staten, har Inger Nielsen og Lotte Svensen beregnet.

Denne sag har Inger Nielsen anket til Skatteankestyrelsen, men endnu ikke fået svar på.

Da hun blev flyttet fra BPA-ordningen til hjemmehjælp, mistede hun sine ledsagere, der kunne køre handicapbilen, og blev i stedet tilmeldt flextaxa. Og det er ifølge hende årsagen til, at Esbjerg Kommune ikke længere vil lade hende beholde handicapbilen. Ifølge reglerne kan man ikke have både handicapbil og være tilmeldt flextaxa, forklarer Lotte Svensen.

- Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg også ville miste min bil. Der er jo familiemedlemmer, der kan køre bilen, siger Inger Nielsen.

Endelig har Esbjerg Kommune sendt en regning på 80.000 kroner for godt to års brug af vikarer. Når hendes BPA-hjælpere udeblev eller hjemmehjælpere ikke kom, har hun tilkaldt vikarer fra et vikarbureau for at komme ud af sin seng og blive vasket. Og det er der nu kommet store ekstraregninger for. For at undgå ekstra gebyrer og store træk er hun begyndt at betale 1000 kroner af månedligt på denne regning.

Straf for stridigheder

Inger Nielsen og Lotte Svensen oplever det, som om kommunen vil straffe hende på grund af hendes mange uoverensstemmelser med hjemmehjælperne.

Da hun ansatte sine egne hjælpere og havde handicapbilen, kunne hun komme på ture, ud at handle og på besøg, og hendes hjem blev passet pernittent. Nu er hjemmet ramponeret og småsnusket, efter at det er overgået til kommunal hjælp.

Siden 22. december 2017 har Inger betalt Lotte for at styre hendes økonomi. Det betaler hun via sit plejetillæg på 6000 kroner om måneden. Men hverken Lotte eller familiemedlemmer må længere køre Inger i bilen.

- Jeg ville ønske, at jeg havde nogle timer formiddag og eftermiddag, hvor jeg kunne tage ud med min private hjælper eller familie. Jeg sidder rigtig meget alene. Det bedste ville være, hvis jeg kunne få nogle personlige hjælpere, så jeg kunne komme ud af mit hus. Og få bilen tilbage, så farmor Anna Maria og min søn kunne køre mig.

Handicappet med livsmod: Jeg vil bare så gerne ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce