Gudstjeneste hos vikingerne: Ansgar Kirke åbnede trædørene for offentligheden

Sognepræst Simon Stubkjær forestod den første, offentlige gudstjeneste i Ansgar Kirke, mens Trine Theut(th.) og Christin V. Clausen fra Ribe Vikingecenter også bidrog til den noget anderledes gudstjeneste ved blandt andet at lave rundvisning i og omkring kirken for de omkring 45 fremmødte efter gudstjenesten. Foto: Chresten Bergh

Gudstjeneste hos vikingerne: Ansgar Kirke åbnede trædørene for offentligheden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For første gang siden indvielsen i maj 2018 åbnede Ansgar Kirke på Ribe Vikingecenter palmesøndag sine trædøre til en offentlig gudstjeneste. Fremover vil der være to offentlige gudstjenester i trækirken, der ellers bruges til andre ceremonier for turister og vikinger i centrets højsæson.

Lustrup: For første gang blev der Palmesøndag afholdt en offentlig gudstjeneste i den smukke trækirke på Ribe Vikingecenter, Ansgar Kirke.

Det var Sct. Catharinæ Kirke og Ribe Vikingecenter, der var gået sammen om denne ganske særlig gudstjeneste, hvor sognepræst Simon Stubkjær, iført hvid munkekutte og et stort kors om halsen, forestod gudstjenesten.

- Ansgar Kirke er en kristen kirke ligesom andre kirker i sognet, så vi har sammen med Ribe Vikingecenter besluttet, at vi vil holde gudstjenester her to gange om året. En gang til påske og en gang til jul, og det er så blevet til palmesøndag og en adventssøndag, siger Simon Stubkjær, inden han bevæger sig hen over græsset med de brune islænderheste, og tager de to høje trin op i den kirken.

Ved døren står en nonne og tager imod, mens klokken ringer ind til gudstjeneste i det rå kirkerum, hvor omkring 45 mennesker er samlet til den første offentlige gudstjeneste, siden kirken blev indviet 3. maj 2018.

- Vi har haft én gudstjeneste før. Det var da dronningen var her, men den var ikke offentlig, siger Karen Nørgaard, der som leder af Ribe Vikingecenter også var mødt frem til gudstjenesten, og var meget tilfreds med oplevelsen i kirken.

Vikingesæsonen
Fremover vil der være to årlige gudstjenester i Ansgar Kirke. En til påske og en til jul, og dermed vil begge være udenfor sæsonen hos Ribe Vikingecenter.Ribe Vikingecenter åbner dørene til sæsonen onsdag 24. april, hvorefter der fra 29. april til 5. maj vil være det traditionsrige, internationalt vikingemarked.
De mange fremmødte stod rundt langs væggene i det rå kirkerum i Ansgar Kirke, mens sognepræst Simon Stubkjær holdt gudstjeneste. Foto: Chresten Bergh
De mange fremmødte stod rundt langs væggene i det rå kirkerum i Ansgar Kirke, mens sognepræst Simon Stubkjær holdt gudstjeneste. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh

Ikke normal

Selve gudstjenesten var en forkortet udgave en af normal gudstjeneste, men ceremonien søndag eftermiddag var alt andet end normal.

Da døren lukkede kl. 14 kom det eneste lys fra seks blafrende stearinlys, fire små kirkevinduer og mindre sprækker i træværket, der i fællesskab gjorde deres bedste for at lyse de rå bjælker og malede stolper op, ligesom Simon Stubkjærs gudstjeneste foregik i en markant duft af tjære, idet Ansgar Kirkes tag netop var blevet klargjort til sommersæsonen.

Søndagens menighed bestod blandt andet af to vikinger, turister, masser af børn, lokale nysgerrige og et kor på tre kvinder, der sang for i gudstjenestens få salmer, mens man kunne høre vinden ruske rundt om kirken, og fik lysene til at blafre let og sende små knirk og knag igennem træværket.

Simon Stubkjærs prædiken om palmesøndag, magt og begær var den centrale del af den 30 minutter lange gudstjeneste, hvor man inden kunne høre dramaturg på Ribe Vikingecenter, Christin V. Clausen, give et bud på, hvordan en gudstjeneste foregik i Danmark omkring år 860.

Christin V. Clausen forestod også postludiet, inden kirkegængerne efterfølgende kunne få mere at vide fra centrets formidlere om tilblivelsen af Ansgar Kirke.

Sognepræst Simon Stubkjær havde i dagens anledning skiftet præstekjolen ud med en munkekutte. Gudstjenesten i Ansgar Kirke på Ribe Vikingecenter var palmesøndag skåret ned til at vare omkring en halv time, hvorefter der var rundvisning i og omkring kirken. Foto: Chresten Bergh

Sognepræst Simon Stubkjær og dramaturg på Ribe Vikingecenter, Christin V. Clausen, var to af hovedpersonerne til Palmesøndags gudstjeneste i Ansgar Kirke. Foto: Chresten Bergh
Sognepræst Simon Stubkjær og dramaturg på Ribe Vikingecenter, Christin V. Clausen, var to af hovedpersonerne til Palmesøndags gudstjeneste i Ansgar Kirke. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh
Ansgar Kirke på Ribe Vikingecenter blev indviet 3. maj 2018. Siden da har dronning Margrethe været til gudstjeneste, men Palmesøndag blev den første offentlige gudstjeneste afholdt i den store trækirke. Planen er, at der fremover skal være to årlige gudstjenester i kirken. Foto: Chresten Bergh

Annonce
Annonce
Annonce