Grønt lys til lejligheder i tidligere Rambøll-domicil

Det tidligere kontordomicil i Willemoesgade skal omdannes til en boligejendom med eksklusive lejligheder. Illustration: Arkitektfirmaet Rudolf Lolk

Grønt lys til lejligheder i tidligere Rambøll-domicil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre naboklager kunne ikke forhindre Plan & Miljøudvalget i at tillade omdannelse af Rambølls tidligere kontordomicil i Willemoesgade til en boligejendom med eksklusive lejligheder.

Esbjerg: Det esbjergensiske investerings- og ejendomsselskab, E. Bank Lauridsen Holding A/S, købte tidligere i år det forhenværende Rambøll-domicil på Højgadegrunden af PFA Ejendomme, og nu kan familieforetagendet komme videre med en omfattende omdannelse af den velbeliggende ejendom til boligformål.

Det er konsekvensen af en beslutning, som netop er blevet eksekveret af Plan & Miljøudvalget - selv om det krævede dispensationer fra den gældende lokalplan.

Bygherren har blandt andet søgt om dispensation til at overskride byggemuligheden med 138 kvadratmeter, som en tilbygning på 3. sal udgør sammen med en efterisolering af enkelte eksisterende facader. Udvidelsen svare til en forøgelse af bebyggelsesprocenten fra de 101,6 til 104,8.

Parkering
Eftersom der også skal indrettes opholdsarealer for boligerne på terræn, vil der blive nedlagt 23 p-pladser. Lokalplanens krav til p-pladser er dog stadig opfyldt. Kravet er - i medfør af lokalplanen - 42 p-pladser, og der vil efter de ændrede forhold være 64 stykker.
Der planlægges 31 boligenheder på mellem 70 og 220 kvadratmeter i ejendommen samt to erhvervsenheder på henholdsvis 250 og 580 kvadratmeter. Illustration: Arkitektfirmaet Rudolf Lolk
Der planlægges 31 boligenheder på mellem 70 og 220 kvadratmeter i ejendommen samt to erhvervsenheder på henholdsvis 250 og 580 kvadratmeter. Illustration: Arkitektfirmaet Rudolf Lolk

Nabo-indsigelser

Der ønskes også nye altaner, som placeres uden for byggefeltet, som derfor også er et dispensationsforhold. En del af altanerne bliver med foldeglas-løsninger reelt derfor udestuer.

Uanset tæller disse arealer ikke med ved opgørelse af etagearealet i henhold til beregningsreglerne i bygningsreglement 95, som var gældende, da lokalplanen blev vedtaget i 2005, og derfor skal anvendes, hedder det i sagsfremstillingen til politikerne.

Det er imidlertid ikke alle naboer, der er begejstrede for omdannelsen af ejendommen, der oprindeligt er opført i 1998 med C.F. Møllers Tegnestue som arkitekt.

I forbindelse med en naboorientering af 46 naboejere og -lejere, er der kommet bemærkninger fra tre af beboerne/boligerne i Willemoesgade 8. De anfører, at altanerne i Rambøll-bygningen vil hindre deres udsigt til havnen og Fanø, at altanerne vil virke voldsomme og dominerende samt at de vil komme til at opleve indbliksgener fra de nye boliger/altaner. De skriver også, at tilbygningen på tagetagen vil skygge for lysindfaldet til de nærmeste boliger, og de frygter øget trafik i weekenderne.

Svær størrelse

Bemærkningerne blev dog ikke imødekommet af udvalget.

- Det er svært, når der skal tages beslutning om udsigt, for der er ikke rigtig nogen, der har krav på den slags, og generelt synes jeg, det er en god måde at udnytte en tidligere erhvervsbygning på at omdanne den til boliger, siger Karen Sandrini (S), formand for Plan & Miljøudvalget.

I henhold til ansøgningsmaterialet planlægges der 31 boligenheder på mellem 70 og 220 kvadratmeter i ejendommen samt to erhvervsenheder på henholdsvis 250 og 580 kvadratmeter.

Grønt lys til lejligheder i tidligere Rambøll-domicil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce