Grejbasen er et nyt fritidstilbud til esbjergenserne, der nu kan låne fritidsudstyr i Vognsbølparken

Grejbasen kalder Esbjerg Kommune et nyt initiativ i Vognsbølparken, hvor man fra i dag kan låne udstyr til leg og aktiviteter fra fire skabe, der åbnes med indtastning af ens cpr-nummer. Foto: Esbjerg Kommune

Grejbasen er et nyt fritidstilbud til esbjergenserne, der nu kan låne fritidsudstyr i Vognsbølparken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fire opbevaringsbokse fyldt med fritidsudstyr som keglesæt, bolde, sjippetov og håndvægte kan fra i dag bruges af alle, der vil lege med i Vognsbølparken. Et digitalt låsesystem kræver blot cpr-nummer.

Esbjerg: Som såkaldt visionskommune i DGI og DFIs initiativ "Bevæg dig for livet" vil Esbjerg Kommune gerne gå nye veje for at lokke borgerne til at bevæge sig mere. Det seneste tiltag i den retning er netop åbnet i Vognsbølparken og kaldes "Grejbasen". Her vil man fra fire skabe kunne låne udstyr til leg og aktivitet i parken.

Indholdet er alsidigt sammensat, så der er noget for enhver smag, hvad enten man er en børnefamilie, der vil holde fødselsdag i det fri, en børnehave på tur eller en motionsløber, der lige vil dyrke lidt fitness undervejs - kun fantasien sætter grænser. Der er også et par skabe, som kan bruges til at opbevare tøj, telefon eller andet, mens man er aktiv.

Det er gratis at låne udstyret og opbevare sit tøj m.v., mens man bruger udstyret. For at få adgang til indholdet i skabene kræver det kun, at man indtaster sit cpr-nummer i det digitale låsesystem, som sidder på et af skabene.

En by i bevægelse

Formand for Kultur og Fritidsudvalget, May-Britt Andrea Andersen (K) slår fast, at man i forlængelse af "Bevæg dig for livet"-projektet gerne vil lokke alle til sund aktivitet.

- Vi laver løbende nye indsatser, som skal gøre det let at være fysisk aktiv, og grejbasen er en af dem. Jeg håber, at rigtigt mange vil gøre brug af basen. Hvis grejbasen bliver en succes målt i antal brugere, kan der på sigt blive tale om at opstille flere grejbaser rundt omkring i kommunen, siger, May-Britt Andrea Andersen i en pressemeddelelse.

De fire skabe med udstyr til aktivitet er placeret på parkeringspladsen på Gl. Vardevej 85 lige over for Blue Water Arena.

Grejbasen er et nyt fritidstilbud til esbjergenserne, der nu kan låne fritidsudstyr i Vognsbølparken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce