Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Gregers Guldager passede på russisk rumhelt

Gregers Guldager forrest med althorn har altid været glad for at spille i Politiorkestret, hvor han både har været kasserer og formand. Op til jul spiller Politiorkestret på flere plejehjem. Privatfoto

Gregers Guldager passede på russisk rumhelt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torsdag den 7.december fylder den tidligere politiassistent 80 år. Han er stadig aktiv i politiorkestret, er med i husrådet ved IPA-centret og spiller golf i Breinholtgård.

Esbjerg: Den tidligere politiassistent Gregers Guldager, som torsdag den 7. december fylder 80 år, prøvede lidt af hvert i sine 45 år ved ordensmagten, hvor han virkede i stort set alle afdelinger.

- Jeg har været med til at anbringe sprittere i detentionen og til at passe på statsmænd eller berømtheder, som var på besøg i Danmark. Det gælder for eksempel den russiske kosmonaut Jurij Gagarin, som sammen med sin kone, Valentina, var i Danmark i 1962, men jeg kan også sige, at jeg har forsøgt at behandle folk, som man selv ønsker at blive behandlet, fortæller fødselaren.

Gregers Guldager var ved politiet fra 1960 til 2005 og kom til Esbjerg 1. oktober 1963. Af sin tidligere kollega ved politiet, Olfert Krog, karakteriseres Gregers Guldager som en mand, der altid var positiv, optimistisk og hjælpsom, hvilket i øvrigt stadig er gældende for ham.

- Gregers var ved garden, og der var i hvert fald ingen, som kunne sætte en finger på hans uniform. Den var altid 100 procent i orden, siger Olfert Krog.

Gregers Guldager og Olfert Krog er begge med i husrådet omkring IPA-Centret I Hjerting, hvor et dusin pensionerede politifolk sørger for vedligehold og for at græsset omkring huset bliver slået. Udover Gregers og Olfert er også folk som Jens Peter Moltesen, Erik G. Hansen og Arne Uller med i kredsen.

Bor i Gjesing
Gregers Guldager og hustruen Else bor på Solvangen 26 i Gjesing. Ægteparret har to børn og fire børnebørn. Børnene er Jørgen Guldager i Hjerting og Marianne Guldager, Esbjerg. Jørgen er overstyrmand ved DFDS, mens datteren er fysioterapeut. Gregers Guldager har markeret fødselsdagen med en fest for familien i Guldager Forsamlingshus den 26.november. Gregers er født i Skovlund. Han bruger også en del tid på at hjælpe sine børn med haven. 

 

 

Genopfrisker minder

- Vi mødes en seks-syv gange om året i IPA-Centret og nyder efter færdigt arbejde et par stykker brød og får samtidig genopfrisket minder fra vores fælles tid ved poltiet. Det er i øvrigt en stor glæde for os frivillige i husrådet og for politiet, at huset er bevaringsværdigt i klasse 4, siger Gregers Guldager.

Den stadigvæk meget aktive mand spiller althorn i Syd- og Sønderjyllands Politiorkester, hvilket han har gjort i mange år. Han var først kasserer i politiorkestret og siden hen formand i 18 år og har været på flere dejlige ture med orkestret, som dengang hed Esbjerg Politiorkester.

- To år i træk spillede vi til karneval i Nice, men vi har også deltaget i Norges nationaldag den 17. maj i Stavanger, i Rosenborg Tattoo og været til Tattoo i både Tyskland, Holland og Belgien. Jeg stoppede som formand for politiorkestret i 1994, hvor jeg blev udnævnt til æresmedlem, fortæller Gregers Guldager.

I en del år var Gregers også næstformand i sammenslutningen af danske politiorkestre og kor og glemmer aldrig en tur til Canada i 1987, hvor turen gik til Toronto og hovedstaden Ottawa.

- Vi var omkring 65 musikere af sted fra hele landet med koner, så selskabet var på i alt 119. I Ottawa spillede vi blandt andet for cirka 350 dansk-canadiere, som var kommet til hovedstaden for at høre på os. Vi spilledede gode, gamle danske sange som for eksempel "I Danmark er jeg født", og der var mange af dem, som var så berørte, at de fællede en tåre, slutter Gregers Guldager.

Den tidligere politiassistent får også motion ved at spille golf i Breinholtgård. I sine yngre dage var han to gange med i Nijmegen-marchen. Det første år uden foregående træning, for det kunne han da sagtens klare, men Gregers udgik med store vabler. Året efter trænede han flittigt før marchen og gennemførte med glans de 50 kilometer hver dag i fire dage og hjalp i øvrigt Folketingets tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft- Hansen med at gennemføre.