Gode forhold for fritidsjobbere på Vestkysten

Jobpatruljen består af grupper af unge mennesker, og er en landsdækkende aktion skabt af HK, 3F og syv andre fagforbund. Onsdag besøgte patruljen blandt andet Ribe som led i en lokal rundtur. Foto: Jobpatruljen

Gode forhold for fritidsjobbere på Vestkysten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jobpatruljen har besøgt Ribe, Tønder, Rømø og Toftlund. Og der var styr på tingene på de fleste arbejdspladser, men Jobpatruljen mødte mange feriejobbere, der ikke kendte deres rettigheder.

Tønder: Onsdag 10. juli besøgte Jobpatruljen Ribe, ligesom turen også gik forbi Tønder, Rømø og Toftlund.

Altsammen som led i den informationskampagne, der skal give unge bedre forhold på deres fritidsjob.

- Vi blev modtaget rigtigt godt både af arbejdsgivere og fritidsjobbere. Og vi kunne konstatere, at der var styr på tingene langt de fleste steder. Faktisk fandt vi slet ingen grelle brud på fritidsjobbernes rettigheder, hvilket er en positiv forandring fra tidligere år, fortæller HK Sydjyllands ungdomskonsulent, Kathrine Møller, i en pressemeddelelse.

Hun står i spidsen for den sydjyske del af Jobpatruljen.

Jobpatruljen kunne dog konstatere, at selv om arbejdspladserne var gode til at overholde fritidsjobbernes rettigheder, så var de ikke så gode til at informere om dem.

De fleste unge fritidsjobbere, patruljen mødte, kendte nemlig slet ikke deres rettigheder, og ville derfor heller ikke vide, hvis de blev snydt.

Vigtige oplysninger

- Vi opfordrer alle, der ansætter unge medarbejdere, til at oplyse de unge både mundtligt og skriftligt om, hvad de har ret til. De skal jo først til at lære, hvad det vil sige at være på arbejdsmarkedet, og der har arbejdspladsen et ansvar, siger Kathrine Møller.

Vigtige ting at oplyse fritidsjobberne om, er blandt andet hvor meget de må løfte, hvor meget pause de må holde og hvad de har ret til, hvis de bliver syge.

Jobpatruljen består af grupper af unge mennesker, og er en landsdækkende aktion skabt af HK, 3F og syv andre fagforbund.

Gode forhold for fritidsjobbere på Vestkysten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce