Gigantisk fredagsbar kommer til Esbjerg

Med konceptet "Danmarks største fredagsbar" forsøger Esbjerg Rock Festival i samarbejde med Rybners og en række andre uddannelsesinstitutioner i Esbjerg at trække de unge til festivalen om fredagen. Arkivfoto

Gigantisk fredagsbar kommer til Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg: Byens studerende får fornøjelsen af "Danmarks Største Fredagsbar" i Vognsbølparken fredag den 1. juni 2018 i forbindelse med Esbjerg Rock Festival.

Det er et ganske unikt koncept, som Esbjerg Rock Festival - i samarbejde med Rybners - præsenterer for Esbjergs mange studerende. Der bliver tale om en fredagsbar, hvor både musik og billetpris er direkte målrettet unge studerende på en lang række uddannelsesinstitutioner i Esbjerg, Varde og Ribe.

Konceptet er undfanget af Rybners og Esbjerg Rock Festival med det formål at samle studerende fra alle områdets ungdoms- og videregående uddannelser for at skabe samvær og relationer mellem de studerende på tværs af uddannelserne. Indtil videre har Rybners, Handelsgymnasiet Ribe, Syddansk Universitet, Social- og Sundhedsskolen Esbjerg, Erhvervs Akademi Sydvest, Aalborg Universitet Esbjerg, Maskinmesterskolen Esbjerg, UC SYD, VUC Vest og Esbjerg Forberedende Erhvervsskole takket ja til det spændende koncept til eleverne.

Det er vigtigt, at Esbjerg som uddannelsesby kan byde på events, som man ikke finder andre steder i Danmark. Vi skal tiltrække flere studerende til Esbjerg, og derfor er det vigtigt, at vi samarbejder om kulturelle begivenheder, som er med til at brande Esbjerg som studieby.
Caroline Katzmann, Rybners Elevråd.

Vigtigt for studiebyen

- Det er vigtigt, at Esbjerg som uddannelsesby kan byde på events, som man ikke finder andre steder i Danmark. Med "Danmarks Største Fredagsbar" er der lagt op til en fed eftermiddag, med gode dj's - og selvfølgelig hele perlerækken af liveartister. Vi skal tiltrække flere studerende til Esbjerg, og derfor er det vigtigt, at vi samarbejder om kulturelle begivenheder, som er med til at Brande Esbjerg som Studieby, siger Caroline Katzmann, som står i spidsen for Rybners Elevråd.

"Danmarks Største Fredagsbar" er arrangeret af unge fra Rybners Elevråd til unge med ét formål: At skabe en eftermiddag med musik, hygge og socialt samvær på de unges betingelser.

- Vi er meget glade for at kunne danne rammen omkring et så spændende koncept. Vi glæder os over den store opbakning fra elevrådene/de studerendes råd på uddannelserne og Studiebyen Esbjerg. Der er inviteret omkring 11.000 studerende og derfor er der uden tvivl tale om Danmark største Fredagsbar, siger Carsten Agerbæk, formand for Foreningen Esbjerg Rock Festival.

Adgang til nattelivet

Elever med studiekort bliver tilbudt en helt særlig adgangspris på kun 98 kroner plus gebyr via Studiebilletten.dk. Med i prisen er entré til Danmarks Største Fredagsbar og naturligvis hele festivalområdet resten af dagen. Foruden fredagsbaren og den tilhørende aktiviteter, byder fredag 1. juni på artister som Thomas Buttenschøn, Mew, Jesper Binzer og Søren Huss.

For dem over 18 er der én øl med i prisen, mens dem under 18 får en vand eller sodavand. Og tilbuddet stopper ikke her. Der er også etableret aftale med en række af Esbjergs diskoteker og natklubber, hvor eleverne får fri adgang fredag aften mod forevisning af det armbånd, som de har fået udleveret ved indgangen til festivalområdet.

Gigantisk fredagsbar kommer til Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce