Ghettoplan skaber hul til private investorer på Stengårdsvej

Af et skitseforslag fremgår, at man i den sydlige ende af Stengårdsvej planlægger en række private terrassehuse og en sø på nabogrunden til Netto-forretningen. Ilustration: Esbjerg Kommune/Ungdomsbo

Ghettoplan skaber hul til private investorer på Stengårdsvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De tomme grunde efter nedrivningen af flere boligblokke i Esbjergs ghettoområde skal sælges som byggefelter til private investorer.

Esbjerg: Inden 2022 vil de første to bygninger i Esbjerg ghetto være jævnet med jorden. Det er realiteten, hvis Esbjerg Byråd og repræsentantskabet i boligforeningen Ungdomsbo godkender udviklingsplanen for Stengårdsvej, der følge ghetto-forliget fra Christiansborg.

Bliver planen til virkelighed, vil der blive revet op mod 112 lejemål ned fordelt på tre boligblokke og et højhus frem mod 2030. Det efterlader en række tomme grunde langs Stengårdsvej. Dem planlægger man i stedet at sælge som byggefelter til private investorer til opførelse af private etageboliger og erhverv.

Det vil i første omgang være tilfældet i den sydlige ende af Stengårdsvej, hvor højhuset med adressen Stengårdsvej 8 og blokken med tre opgange på Stengårdsvej nummer 10-14 er udpeget til nedrivning. Det frigiver en matrikel på 9800 kvadratmeter, og den håber man at sælge med henblik på opførelse af mindst 75 private boliger.

I det nuværende skitseforslag har man tegnet en række terrassehuse (fleretagers hus, hvor en del af taget i en lejlighed danner en terrasse for lejligheden ovenover, red.) med plads til op mod 96 lejligheder a 90 kvadratmeter.

For at lokke private investorer til, planlægger man at åbne op for, at byggeriet delvist kan omdisponeres til eller suppleres med erhverv, så der for eksempel kan åbnes et fitnesscenter.

Finansiering
  • Der er afsat i alt 10 milliarder kroner fra Landsbyggefonden til blandt andet renovering, nedrivning og infrastrukturændringer til en ekstraordinær indsats i udsatte boligområder med prioritet til ghettoområderne i perioden 2019-2026
  • Dele af midlerne er øremærket til renovering med henblik på salg
  • Der er desuden afsat 140 millioner kroner årligt i 2019 og 2020 til nedrivning i ikke-udsatte boligområder. Hertil er der afsat 60 millioner kroner årligt i 2019-2026 til nedrivning

Nye rækkehuse i nord

Foruden den sydlige matrikel planlægger man at frasælge et byggefelt i den nordlige del af Stengårdsvej til opførelse af private rækkehuse. Området er i dag en del af afdeling 13, hvor man planlægger at nedlægge to boligblokke i perioden fra 2025 til 2028.

I de første skitser er der vist plads opførelse af 25-36 rækkehuse på 120 kvadratmeter. Denne del af planen forventes dog først gennemført i 2025-2029, og er derfor ikke nærmere uddybet i det nuværende materiale.

Man inddeler udviklingen af de to ender af Stengårdsvej i to etaper, fordi man forventer, at byggeretspriserne for det nordlige område vil stige markant, når planerne for det sydlige område først bliver konkrete.

Til det sydlige område er man allerede påbegyndt dialog med mæglere og investorer, og man forventer, at der er indgået en aftale om salg af området til en investor senest i 2022.

Ghettoplan skaber hul til private investorer på Stengårdsvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce