Gågadekaos og restaurations-boom lukker spansk spisested i Esbjerg

Endnu er gågaden ikke blevet gravet op foran Casa España, men det er Østergade, og det gør det svært at få varer leveret. Oveni er konkurrencen fra flere og flere spisesteder i midtbyen hård. Derfor har det spanske spisested sidste åbningsdag lørdag. Foto: Ken Mathiesen

Gågadekaos og restaurations-boom lukker spansk spisested i Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omfattende gravearbejde i forbindelse med den storstilede renovering af Kongensgade kombineret med stigende konkurrence medfører at Casa España lukker lørdag efter blot syv måneder.

Esbjerg: Politikerne i Esbjerg Byråd er i færd med at transformere Esbjerg til en rigtig storby, men det sker ikke uden omkostninger for de næringsdrivende i byens gågade, Kongensgade.

Således har den omfattende renovering af byens handelsstrøg sammen med en benhård konkurrence fremkaldt af et voldsom øget udbud af spisesteder nu knækket restaurationen Casa España.

Casa España åbnede i marts i Kongensgade mellem Englandsgade og Østergade som Esbjergs nye spanske spisested med buffet og specialiteter som paella, men spisestedet nåede altså kun syv måneder, og renoveringen af gågaden er nu rykket så tæt ind på Casa España, at det er blevet til den berømte dråbe, som har fået makkerparret bag den spanske restaurant til at træffe den skæbnesvangre beslutning.

Renovering
Den omfattende renovering af Kongensgade gik i gang i 2014.1. etape af Kongensgade-renoveringen fra Smedegade til Kirkegade stod færdig i efteråret 2015.

2. etape af omdannelsen af Kongensgade er strækningen mellem Kirkegade og Torvet. Denne del er også færdig.

3. etape, som er strækningen mellem Torvet og Englandsgade, her er alt underjordisk arbejde med kloakledninger med videre afsluttet, og der arbejdes på at færdiggøre belægningen på strækningen.

4. etape fra Englandsgade til Jernbanegade forsætter frem til udgangen af 2019.

5. etape fra Smedegade til Stormgade forventes projekteret i 2020 og færdiggjort i 2021.

Flere vil lukke

Renoveringen af gågaden har nu medført en opgravning af Østergade, og det har ifølge ejerne vanskeliggjort vareleverancer til Casa España. Derfor holder Casa España sidste åbningsdag på lørdag, oplyser Rino Lalicate, der som en af byens kendte restauratører åbnede det spanske spisested sammen José Maunel Mateos, manden bag delikatesseforretningen Made in Spain.

- Vi har i starten bøvlet en del med støv og larm fra byggeriet på hjørnet af Kongensgade og Englandsgade (Karréen, red.), og nu kan vi nærmest ikke få leveret varer på grund af gågade-renoveringen. Så vi vælger at lukke pengekassen nu, fortæller Rino Lalicate.

Han peger samtidig på, at beslutningen også er påvirket af den radikalt ændrede konkurrencesituation med et markant øget antal spisesteder i og omkring midtbyen gennem de seneste to år.

- Jeg har hørt, at der er kommet 17 nye spisesteder bare i det seneste halve år, og alle slås på prisen. For mig siger det sig selv, at flere vil komme til at lukke, siger Rino Lalicate.

Tager hensyn

Hos Esbjerg Kommune, som netop har påbegyndt den såkaldte etape 4 fra Englandsgade til Jernbanegade, ærgrer det Søren Heide Lambertsen (S), formand for Teknik & Byggeudvalget, at høre om lukningen af Casa España, men han erkender også, at det svært at se, hvad kommunen skal gøre anderledes.

- Der er skam en mening med galskaben, vi prøver at skabe en endnu bedre gågade og gøre vores bymidte endnu mere attraktiv, men det er klart, at det også giver en masse bøvl for de forretningsdrivende, som ikke oplever den samme tilgængelighed for kunderne, siger udvalgsformanden.

Han understreger samtidig, at kommunen forsøger at tage så mange hensyn til de forretningsdrivende som overhovedet muligt. For eksempel vil der inden længe blive lagt midlertidig asfalt ud, så julehandlen ikke generes på gågade-strækningen mellem Torvet og Broen Shoppings hovedindgang i Jernbanegade.

Gågadekaos og restaurations-boom lukker spansk spisested i Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce