GPS afslørede milliontyve: En prik på telefonen førte politiet til bjerg af tyvekoster

Fra denne neutrale stålcontainer uden firmamærker eller lignende er der stjålet elværktøj for 250.000 kroner mandag. Sjakbajs Kent Jørgensen var manden, der opdagede indbruddet. Foto: Lars Stokbro

GPS afslørede milliontyve: En prik på telefonen førte politiet til bjerg af tyvekoster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet har anholdt en dansker og to polakker efter milliontyverier fra store byggepladser i Esbjergområdet. En simpel sporingsenhed ledte politiet direkte til de formodede gerningsmænd og et bjerg af stjålet elværktøj og andet kostbart håndværkergrej tirsdag morgen.

Esbjerg: GPS-sporing førte tirsdag morgen til afsløring af tre professionelle værktøjstyve ved Esbjerg. Sammen med de tre fandt politiet stjålet elværktøj for over en million kroner i nogle gamle bygninger midt i landsbyen Andrup ved Esbjerg.

Hermed håber byggefirmaer og politiet i Esbjerg, at der er sat en stopper for en bølge af tyverier af kostbart værktøj fra områdets byggefirmaer. De anholdte er en dansker og to polakker, som politiet regner med af fremstille i grundlovsforhør tirsdag. En del tyverier er foregået i påsken, hvor byggepladserne har ligget stille.

Ifølge JydskeVestkystens oplysninger har danskeren lejet de forfaldne værkstedsbygninger, der tidligere har rummet glarmesterfirma, pladeværksted og andre aktiviteter. Bygningen med tyvekoster for over en million ligger ubemærket tæt på Andrup Byvej ved bed & Breakfast-stedet Coco og skolen. Politiet har fundet tyvekoster fra adskillige indbrud hos byggefirmaer i bygningen.

Det var en test af en GPS-sporingsenhed, der gav gevinst, da partner Martin Winther fra Tømrerfirmaet Jensen & Jensen mødte på arbejde tirsdag morgen til tyveri af værktøj for 250.000 kroner fra deres byggeplads i Fyrparken i Esbjerg.

- Jeg havde sat en GPS-enhed på en dyr sømpistol. Så da jeg kiggede på app'en på min telefon, sagde det "boom". Der var en prik, der viste, at sømpistolen var i en bygning på Andrup Byvej i nogle gamle bygninger ved en tidligere pladesmed nær skolen og Coco, fortæller han.

Da jeg kiggede på app'en på min telefon, sagde det "boom". Der var en prik, der viste, at sømpistolen var på Andrup Byvej i nogle gamle bygninger ved en tidligere pladesmed nær skolen.
Martin Winther, partner, Tømrerfirmaet Jensen & Jensen
Noget værktøj har tyvene ikke fået med, blandt andet dette Hilti-laserudstyr, som stod på en af hylderne. Kent Jørgensen har gentagne gange oplevet tyveri af dyrt elværktøj, hvilket kan forsinke et byggeprojekt.  Foto: Lars Stokbro
Noget værktøj har tyvene ikke fået med, blandt andet dette Hilti-laserudstyr, som stod på en af hylderne. Kent Jørgensen har gentagne gange oplevet tyveri af dyrt elværktøj, hvilket kan forsinke et byggeprojekt. Foto: Lars Stokbro
Foto: Foto: Lars Stokbro

Herligt- det er lykkedes

Martin Winther kontaktede straks politiet.

- Det er herligt, endelig lykkedes det at finde det stjålne værktøj og gerningsmændene. Politiet har ringet og tjekket vores mærker og håndværkernes navne på værktøjet, og det ér vores udstyr. Men der er fundet meget mere. Sammen med de tre anholdte fandt politiet rigtig meget værktøj - også fra andre indbrud her i weekenden, fortæller Martin Winther.

Der blev stjålet elværktøj til 12-14 tømrere, så firmaet måtte tirsdag morgen købe nyt værktøj for at holde de ansatte og byggeriet i gang.

Da der er tale om meget store værdier fra flere byggefirmaer - politiet anslår at det stjålne har en samlet værdi af over en million kroner - og da en af gerningsmændene er kendt for lignende tyverier tidligere, vil de tre anholdte formentlig blive krævet varetægtsfængslet, mens opklaringen af de mange indbrud og tyverier står på.

På byggepladsen i Fyrparken i Esbjerg var det sjakbajs Kent Jørgensen, der opdagede tyveriet, da han mødte tirsdag morgen.

- Vores værktøjscontainer var brudt op. Man havde klippet en hængelås og fjernet alt vores elværktøj, som stod i fire-fem trillebøre lige klar til at blive kørt ud på byggepladsen her til morgen, fortæller han.

I disse gamle værksteds- og lagerbygninger var der skjult stjålet værktøj for mange hundrede tusinde kroner, oplyser politiet. Foto: Lars Stokbro
I disse gamle værksteds- og lagerbygninger var der skjult stjålet værktøj for mange hundrede tusinde kroner, oplyser politiet. Foto: Lars Stokbro
Foto: Foto: Lars Stokbro

Stålcontainer skåret op

Jensen & Jensen har tidligere haft store tyverier af værktøj, blandt andet har de oplevet, at en stålcontainer blev skåret op med vinkelsliber.

- Politifolkene fortalte i telefonen, at det var superfedt, at de fik noget konkret at gå efter med vores GPS-signal fra vores sporingsenhed på sømpistolen. Man kunne aflæse, at læsset med tyvekoster var landet i Andrup klokken 20.02 mandag aften, fortæller Martin Winther og fortsætter:

- Da jeg mødte og hørte om tyveriet, steg blodtrykket. Det er hammerærgerligt med de her tyverier, for så går byggeriet i stå, og tidsplanen kan ikke holde. Vi har været plaget i lang tid, og det er træls at få stjålet værktøj, men det er endnu værre, hvis byggeriet går i stå. Med anholdelsen via GPS kan vi måske slippe for det. GPS kan have en afskrækkende effekt.

Også byggefirmaet Vest-Byg har i påsken havde indbrud på en byggeplads på Sallingsundvej i Esbjerg, hvor der er stjålet to byggestrømstavler og seks store stilladser til 175.000 kroner.

Ved et indbrud i to håndværkerbiler i Bramming blev den ene tømt for værktøj, mens firmaet Ravn Enterprise mistede kostbart værktøj fra én af firmaets biler, som var parkeret ved en villa i Gabelsparken. Der blev stjålet boremaskiner, vinkelslibere, rørskærere og batterier af mærket Makita. Dette skete natten til tirsdag, så politiet undersøger, om der er tale om samme gerningsmænd.

GPS-sporing er kendt blandt eksportvognmænd, som sikrer deres trailere med kortbar last med sporingsudstyr. Og nu vinder det så småt frem i byggebranchen, hvor det dyrere elværktøj kan leveres med indbygget sporingsenhed. Alarmer, videoovervågning, vagtfolk og sikrede byggepladser med hegn kan sammen med GPS-udstyr være fremtiden. For eksempel de store sygehusbyggerier over hele Danmark er ekstremt sikrede mod indbrud, tyverier og hærværk.

En sømpistol - dog ikke denne, som sjakbajs Kent Jørgensen står med - var mærket med en GPS-sporingsenhed. Det førte til fundet af tyvekoster for mange hundrede tusinde kroner og anholdelse af tre formodede gerningsmænd bag tyverier til samlet over en million kroner. Foto: Lars Stokbro
En sømpistol - dog ikke denne, som sjakbajs Kent Jørgensen står med - var mærket med en GPS-sporingsenhed. Det førte til fundet af tyvekoster for mange hundrede tusinde kroner og anholdelse af tre formodede gerningsmænd bag tyverier til samlet over en million kroner. Foto: Lars Stokbro
Foto: Foto: Lars Stokbro
Håndværkeres stjålne elværktøj for hundrede tusinder af kroner blev fundet i en gammel bygning ved Esbjerg. En bsporingsenhed og en mobil-app førte politiet direkte til det store lager af tyverkoster - og tre personer blev anholdt. Håndværkeren på billedet har ingen forbindelse med tyverierne eller de ramte firmaer. Arkivfoto: Colourbox
Håndværkeres stjålne elværktøj for hundrede tusinder af kroner blev fundet i en gammel bygning ved Esbjerg. En bsporingsenhed og en mobil-app førte politiet direkte til det store lager af tyverkoster - og tre personer blev anholdt. Håndværkeren på billedet har ingen forbindelse med tyverierne eller de ramte firmaer. Arkivfoto: Colourbox
Foto: HighwayStarz

GPS afslørede milliontyve: En prik på telefonen førte politiet til bjerg af tyvekoster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce