Fysiske eksperimenter og kunst i stærk forening

Ved indgangen til udstillingen møder man et studere/Wunderkammer.

Fysiske eksperimenter og kunst i stærk forening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fem af stjerner seks: Den første af tre udstillinger med titlen "Wunderkammer" på Esbjerg Kunstmuseum er med god grund præmieret med prestige-pris, allerede før den blev til.

Når man modtager en pris på tre millioner kroner bare for en ide til et projekt, inden nogen kan se noget som helst, så bliver ryggen ekstra rank på ideens ophavskvinder. Ja, en sådan ekstern tiltro til ens evner må endda godt udløse berettiget selvfedme. Det gør det nu ikke i dette tilfælde, for de to kvinder har en dokumenteret høj faglig kompetence, der ikke behøver ekstra lak og maling for at funkle.

Vi taler om museumsdirektør Inge Merete Kjeldgaard og museumsinspektør Christiane Finsen på Esbjerg Kunstmuseum. De har sammen med professor i fysik på Danmarks Tekniske Universitet, Tomas Bohr, (barnebarn af Danmarks mest kendte videnskabsmand nogensinde Niels Bohr, 1885 til 1962) skabt udstillingen "Wunderkammer 1 - flydende form", som er en banebrydende udstillingsmodel, hvor man blander forsøgsopstillinger og fysikeksperimenter med dråber og roterende vandsøjler med kunst. Hvis nogen synes, det lyder lidt nørdet, så træk dommen tilbage, til du har set udstillingen.

Det er kun tredje gang, Bikubenfondens "Udstillingsprisen Vision" er blevet uddelt. Og projekt Wunderkammer løb med hele kassen på tre millioner kroner. De bliver brugt til tre udstillinger med udgangspunkt i begrebet Wunderkammer. Den aktuelle udstilling kan ses frem til 19. marts 2019. I oktober 2019 åbner Wunderkammer 2 og i oktober 2020 følger Wunderkammer 3. Det bliver med helt andre temaer.

Esbjerg Kunstmuseums to dynamoer har selv kurateret udstillingen, og det har selvsagt været et enormt arbejde at finde over 150 kunstværker, der matcher de fem fysiske eksperimentopstillinger. Der er værker fra egne samlinger og lån fra både ind- og udland. Bl.a. har man lånt et monumentalt værk fra Aros Aarhus Kunstmuseum af maleren Eske Kath med titlen "Cocktail". Et eventyrligt flot maleri, hvor man kan bruge lang tid på at studere detaljerigdommen. Et særdeles godt valg som et af udstillingens bærende kunstværker.

Bikubenfondens Visionspris er den fornemste, et museum i Danmark kan få, og ideen om de tre deludstillinger er det største udstillingsprojekt, Esbjerg Kunstmuseum hidtil har kastet sig ud i. Kogt helt ned til basic er formålet, som Inge Merete Kjeldgaard siger det, at forene kunsten med menneskers hverdagsbilleder.

Og det er lykkedes til fulde med udstillingens fem fysikopstillinger. For de ser ganske vist fremmede og komplicerede ud for den forudsætningsløse, men når man trykker på knapperne og aktiverer dem, jamen så sker der simple ting, som ikke kræver forståelsesmæssige forudsætninger. Dagligdags foreteelser som at en dråbe rammer vand, eller vand der løber ud af badekar eller vask, er sat ind i et enkelt perspektiv sammen med kunsten.

Begrebet Wunderkammer er tysk og findes egentlig ikke i en direkte dansk oversættelse. Men wunder betyder både under og vidunder. Og det er lige det, det drejer sig om. For da udstillingsbegrebet dukkede frem i 1500 tallet, skelnede man ikke mellem rariteter, kunstværker, knogler eller mere eller mindre bizarre våben eller brugsgenstande fra den tredje verden. Enhver europæisk fyrste med respekt for sig selv havde et Wunderkammer, hvor de besøgende kunne forvisse sig om fyrstens interesse for og måske også viden om verden. Det hele blev udstillet i en pærevælling, først senere begyndte man at skelne mellem udstilling af kunst, etnografika, flora og fauna.

Udstillingen
Udstillingen "Wunderkammer 1" kan ses på Esbjerg Kunstmuseum, Havnegade 20, frem til 19. marts 2019. Åbningstid tirsdag til søndag kl. 10.00 til 16.00.Esbjerg Kunstmuseum modtog i 2017 Bikubenfondens Visionspris for projektet med de tre udstillinger.

Wunderkammer 1 er kurateret af museumsdirektør Inge Merete Kjeldgaard og museumsinspektør Christiane Finsen i nært samarbejde med professor i fysik ved DTU Tomas Bohr og hans kolleger.

Wunderkammer 2 åbner i 2019 og kurateres af den amerikanske billedkunstner Mark Dion, mens Wunderkammer 3 præsenteres i 2020 i samarbejde med professor Eske Willerslev og lektor Martin Sikora fra Center for GeoGenetik på Universitetet i København.

Under udstillingsperioderne gennemføres i samarbejde med forskningspsykolog og lektor ved RUC Bjarne Sode Funch undersøgelser af publikums reaktioner.

Efter de tre udstillinger samles undersøgelser og erfaringer i en forskningspublikation med lektor i Kunstvidenskab ved Københavns Universitet Rune Gade som hovedbidragsyder.
Ved indgangen til udstillingen møder man et studere/Wunderkammer.
Ved indgangen til udstillingen møder man et studere/Wunderkammer.
Foto: Chresten Bergh

Store rum

Esbjerg Kunstmuseum har store rum, og Kjeldgaard og Finsen har selv layoutet en effektiv opdeling til den store udstilling, som er i to afdelinger. Der er skabt en spændene opdeling, hvor museumsgæsten ledes gennem udstillingen, der hele tiden drejer den ene eller den anden vej, så man bestandigt kommer om hjørnet og ser noget nyt i et stort eller mindre rum. Det er meget effektivt og stimulerer den samlede oplevelse.

Lige inden for mødes man af et studerekammer med bøger, lup, kranie og andet godt på skrivebordet. På en gang sendes et signal om et Wunderkammer, som de oprindeligt så ud, men blandt bøgerne er moderne titler om kunstmuseer og videnskab. Og på væggen hænger tre opslagstavler, hvor gæsterne kan placere små sedler med kommentarer eller forslag. Der er en tavle for henholdsvis kunstmuseet, Wunderkammer og begrebet flydende form.

Så følger som intro et helt sortmalet, totalt mørklagt lille rum. Her skal man igennem for at komme ind på udstillingen. Og begrebet flydende form fylder straks ikke øjne men ører, for ud fra højtalerne strømmer lyden af flydende form, vand lige fra en stille rislende kilde til et højlydt brusende vandfald. Passagen gennem det lysløse mørkekammer giver gæsten et mentalt brusebad, så den indre skærm er klar til input.

Så mødes man i udstillingen først af en flere meter høj bloddråbe, der hænger ned fra loftet i skrigende rød plastik. Intet er mere hverdagsnærværende end en dråbe blod, men størrelsen på værket af Bosch og Fjord fra 2003 forrykker vores opfattelse af proportion.

Keramiker Louise Hindsgavl har skabt flere figurer i porcelæn specielt til denne udstilling.
Keramiker Louise Hindsgavl har skabt flere figurer i porcelæn specielt til denne udstilling.
Foto: Chresten Bergh

Moderne teknologi

På Esbjerg Kunstmuseum er man for længst holdt op med bare at være et hus, hvor der hænger nogle malerier på væggene suppleret med skulptur eller keramik på gulvet. Man vil noget mere, man vil kæde kunst sammen med både hverdagsliv og videnskab, som det sker med Wunderkammer 1. Og man tager kyndigt moderne teknologi i brug. Over alt er der større eller mindre skærme, hvor de fysiske eksperimenter kan følges nøje i forskelligt tempo. En dråbe, der rammer vandoverflade, kan man vælge at gøre fra forskellig højde. Virkningen på overfladen er forskellig. Og på mange måder er der så udstillet kunst, hvor man kan se dråben som inspiration i andre sammenhænge. Bl.a. med et surrealistisk maleri af Wilhelm Freddie, hvor et menneske er vredet rundt, så den nederste del er en, ja, dråbe.

Når du står og rører rundt i en gryde, har du så tænkt på, at væsken, hvad den nu måtte være, danner forskellige geometriske figurer, selvom gryden er cirkulær, og vand eller suppe tilsyneladende følger grydens cirkel. Forkert. Afhængig af rotationshastigheden dannes både trekanter, firkanter og polygoner. Det fastholdes i den videooptagelse, der viser, hvad der sker i eksperimentet.

Når vandet løber ud af badekarret, dannes til sidst en tragtformet luftsøjle, der forlader afløbet med en sær lyd. I en opstilling kan man variere vandets rotationshastighed og i det runde lille bassin se, hvor forskellig bredde og højde vandsøjlen får.

I den enklere afdeling uden brug af elmotorer og video kan man studere flydende objekter og overfladespænding. Alle har prøvet som børn at prikke rundt med grenstumper eller andet flydende materiale i en vandpyt, et lille havebassin eller en bæk i skoven. Her i opstillingen erfarer man, at de små flydende elementer faktisk har en overraskende tiltrækningskraft på hinanden, der ikke har noget med magnetisme at gøre.

Et forsøg viser, hvad der sker, når en vandstråle rammer lodret ned på et vandret underlag, så væsken kan brede sig ud til siderne, som f.eks. når vandet løber ud af hanen og ned i køkkenvasken. Men friktionen gør, at væsken bremses, når væskehøjden pludseligt øges ved en bestemt radius. Herved opstår det, som fysikerne kalder "et hydraulisk spring". Tænk på det næste gang du åbner for vandhanen til køkkenvasken.

De to kuratorer har over alt i den særdeles omfangsrige og elegant opbyggede udstilling med sikker hånd valgt kunstværker med for det meste geometriske nonfigurative motiver, der matcher temaet perfekt. Den del af udstillingen ville være en fin oplevelse i sig selv, men samspillet med de fysiske eksperimenters flydende form løfter das Gesamtwerk op i en klasse for sig.

Keramiker Louise Hindsgavl har skabt flere figurer i porcelæn specielt til denne udstilling.
Keramiker Louise Hindsgavl har skabt flere figurer i porcelæn specielt til denne udstilling.
Foto: Chresten Bergh
Den gigantiske bloddråbe af Bosch og Fjord.
Den gigantiske bloddråbe af Bosch og Fjord.
Foto: Chresten Bergh
I montren til højre er opstillet et forsøg, hvor publikum kan vælge faldhastigheden af en dråbe. Dens møde med vandoverfladen kan følges på skærmen til venstre.
I montren til højre er opstillet et forsøg, hvor publikum kan vælge faldhastigheden af en dråbe. Dens møde med vandoverfladen kan følges på skærmen til venstre.
Foto: Chresten Bergh
Kunstnergruppen A-kassen står bag denne figur i aluminium, der har fået sin form ved, hvordan den størkner i vand, når det varme materiale nedsænkes.
Kunstnergruppen A-kassen står bag denne figur i aluminium, der har fået sin form ved, hvordan den størkner i vand, når det varme materiale nedsænkes.
Foto: Chresten Bergh
I dette forsøg kan man se, hvordan vandsøjlen skifter bredde og dybde på vej ud af et imaginært badekar. Publikum kan selv bestemme størrelsen ved tryk på knapperne.
I dette forsøg kan man se, hvordan vandsøjlen skifter bredde og dybde på vej ud af et imaginært badekar. Publikum kan selv bestemme størrelsen ved tryk på knapperne.
Foto: Chresten Bergh
I dette forsøg kan man se, hvordan vandsøjlen skifter bredde og dybde på vej ud af et imaginært badekar. Publikum kan selv bestemme størrelsen ved tryk på knapperne.
I dette forsøg kan man se, hvordan vandsøjlen skifter bredde og dybde på vej ud af et imaginært badekar. Publikum kan selv bestemme størrelsen ved tryk på knapperne.
Foto: Chresten Bergh
Olafur Eliasson er mester for denne lille skulptur, der i sit centrum har figuren på vand, der strømmer ud fra et afløb.
Olafur Eliasson er mester for denne lille skulptur, der i sit centrum har figuren på vand, der strømmer ud fra et afløb.
Foto: Chresten Bergh

        Alle fysikforsøgsopstillinger følges med videokamera. Det her er næsten en skulptur i sig selv.
Alle fysikforsøgsopstillinger følges med videokamera. Det her er næsten en skulptur i sig selv.
Foto: Chresten Bergh

        Til venstre Esbjerg Kunstmuseums direktør Inge Merete Kjeldgaard, til højre museumsinspektør Christiane Finsen i den enklere afdeling, hvor man uden brug af elmotorer og video kan studere flydende objekter og overfladespænding.
Til venstre Esbjerg Kunstmuseums direktør Inge Merete Kjeldgaard, til højre museumsinspektør Christiane Finsen i den enklere afdeling, hvor man uden brug af elmotorer og video kan studere flydende objekter og overfladespænding.
Foto: Chresten Bergh

        Kunstværk af mexikanske Bosco Sodi.
Kunstværk af mexikanske Bosco Sodi.
Foto: Chresten Bergh

        Opstilling der forklarer fænomenet hydraulisk spring.
Opstilling der forklarer fænomenet hydraulisk spring.
Foto: Chresten Bergh

        ?En gallon højglans emalje hældt ned? hedder dette værk af amerikanske William Anastasi. Det er omkring fire meter højt. Her ser man bogstaveligt talt flydende form folde sig ud.
?En gallon højglans emalje hældt ned? hedder dette værk af amerikanske William Anastasi. Det er omkring fire meter højt. Her ser man bogstaveligt talt flydende form folde sig ud.
Foto: Chresten Bergh

        Tyske Rainer Splitt er mester for dette værk ??Pouring?, der består af polyurethan med pigment hældt ud på gulvet. Her ca. tre kvadratmeter, og det flyder ind til udstillingsområdet ved siden af. Værket leveres efter mål.
Tyske Rainer Splitt er mester for dette værk ??Pouring?, der består af polyurethan med pigment hældt ud på gulvet. Her ca. tre kvadratmeter, og det flyder ind til udstillingsområdet ved siden af. Værket leveres efter mål.
Foto: Chresten Bergh

Fysiske eksperimenter og kunst i stærk forening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce