Fuldt hus til stort kræmmermarked i Ribe

Fem-årige Magnus og hans otte-årige storesøster, Karoline, fik solgt en masse af deres gamle brugte legetøj. De fik også købt lidt nyt legetøj ved kræmmermarkedet og børnebazaren i Ribe Fritidscenter. Foto: Chresten Bergh

Fuldt hus til stort kræmmermarked i Ribe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Firmaet Jysk Bazar holdt lørdag for første gang stort kræmmermarked og børnebazar i Ribe Fritidscenter. Det bliver formentlig ikke sidste gang, lyder det fra kvinden bag markedet, Louise Riddersholm fra Esbjerg.

RIBE: Fem-årige Magnus og hans storesøster, Karoline, på otte år fik meget hurtigt gang i salget i af brugt legetøj, da de lørdag formiddag sammen med deres mor og far, Anja og Rune Myrup fra Tjæreborg havde en bod ved det store kræmmermarked i Ribe Fritidscenter.

- Vi har samlet solgt for et par tusinde kroner bare i løbet af den første time. Heraf er der solgt for 250 kroner af Magnus' brugte legetøj og for 120 kroner af Karolines legetøj. De penge får de lov til selv at beholde, kunne farmand Rune Myrup fortælle.

Pengene, som kom ind på salget fik Magnus og Karoline selv lov til at disponere over. Ved markedet var der masser af boder med mange fristelser i børnehøjde.

- Jeg har købt to Barbie-dukker, fortalte Karoline, mens lillebror havde købt nogle figurer i en bod med masser af brugt Lego.

Der var masser af ting og sager ved kræmmermarkedet - for både børn og voksne: samlerobjekter, antikviteter, legetøj, tøj, cd'er, dvd-film, nipsgenstande og meget mere. Foto: Chresten Bergh
Der var masser af ting og sager ved kræmmermarkedet - for både børn og voksne: samlerobjekter, antikviteter, legetøj, tøj, cd'er, dvd-film, nipsgenstande og meget mere. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh

204 boder

Forældrene, Rune og Anja Myrup, havde også solgt nogle af deres gamle ting og sager.

- Vi har solgt seks plastic-orkideer, en hel masse værktøj og en gammel Rådvad brødmaskine. Så vi er godt tilfredse, lød det fra Rune Myrup.

Louise Riddersholm fra Esbjerg driver en blomsterforretning, og står så bag firmaet Jysk Bazar, hvor hun i fritiden laver store kræmmermarkeder - for både børn og voksne.

- Det er første gang vi er i Ribe Fritidscenter. Men jeg forventer ikke det er sidste gang. Alle 204 boder var udsolgt, så det er vi godt tilfredse med. Jeg forventer, at vi samlet når op på 1500 besøgende i løbet af de fire timer markedet varer, fortalte hun lørdag ved 11.30-tiden, hvor der i de to haller med boder i centret var masser af gæster, ligesom der også var tryk på parkeringspladserne uden for fritidscentret.

To-årige August Kristoffersen med brandhjelm på hovedet undersøger noget af det spændende legetøj ved kræmmermarkedet. Foto: Chresten Bergh
To-årige August Kristoffersen med brandhjelm på hovedet undersøger noget af det spændende legetøj ved kræmmermarkedet. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh
Stort kræmmermarked og børnebazar i Ribe Fritidscenter. Foto: Chresten Bergh

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce