Frisk pust blandt udsatte: De unge skaffer selv penge

Folkene i værkstedet hos Korn180 arbejder kreativt med design, grafitti og mange nandre virkemidler. Her det det fra venstre Betty, Mike med hat og Anders. Privatfoto

Frisk pust blandt udsatte: De unge skaffer selv penge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Korn180 vil gerne hjælpe de unge indadvendte, inden de går helt i dvale og isolerer sig selv.

Esbjerg: De unge er selv med til at skaffe penge til at hjælpe sig selv og til hele projektet.

Sådan ser Nicolai Kubel Olsen sit arbejde med udsatte unge i Esbjerg. Han fik ideen til Korn180 for tre år siden: Det er et projekt, der bringer de unge tættere på den virkelige verden, arbejdsmarkedet

De udsatte unge i Korn180 driver selv værksteder og en butik, hvorfra de sælger ting, møbler, tøj og meget mere til hr. og fru Jensen i Esbjerg.

- Vi skaffer selv en del af pengene. De unge skaffer penge til den sociale indsats. Det er den vej, vi skal gå, siger den unge møbelsnedker, ungepædagog og leder af Korn180.

Nicolai Kubel Olsen mener, at stedet har fundet en god vej:

- Vi hjælper ti unge, og nu vil vi gerne også have fat i de unge under 18 år. Så vi kan hjælpe dem tidligere, og så de ikke går helt i dvale og isolerer sig yderligere. Det er unge indadvendte, der har problemer med ringe netværk og uden selvtillid. Nogle bøvler med hjemløshed. De har det sindssygt svært.

Nicolai Kubel Olsen er leder af Korn180. Arkivfoto
Nicolai Kubel Olsen er leder af Korn180. Arkivfoto
Foto: Foto: Joan Karlsen

Erhvervslivet bakker op

Som omtalt har Korn180 søgt om en fordobling af den kommunale støtte de næste tre år. Både for at få økonomien til at hænge sammen, og så man kan konvertere nogle af de ti pladser til helt unge udsatte, hvor der måske også skal gøres et stykke familiearbejde.

- Vi kan sagtens tage flere ind, men det går ikke. Det er særligt sårbare unge, som ikke kan have for mange forskellige mennesker omkring sig, forklarer Nicolai Kubel.

Han understreger, at sociale indsatser koster penge. Indtil nu har Korn180 under KFUM selv skaffet 40 procent af midlerne til at drive stedet.

- Vi laver en anderledes social indsats, hvor de unge får ansvar, selvværd og selvtillid. Og erhvervslivet bakker os og de unge op med praktikpladser. Det er genialt og en super måde at arbejde på. Når vi, de frivillige, kommunen og erhvervslivet arbejder sammen, er der ekstra potentiale, fortsætter han.

Butikken trækker mange kunder, som køber nogle af de kreative udfoldelser og de mange genbrugsting. Privatfoto
Butikken trækker mange kunder, som køber nogle af de kreative udfoldelser og de mange genbrugsting. Privatfoto

Otte frivillige

Der er tilknyttet otte frivillige.

- Det er pensionister, som ikke kommer for at få noget på CV'et til en videre karriere. De kommer for at møde og hjælpe nogle unge. De har måske voksne børn eller børnebørn, og her møder de nogle unge at snakke med, noget energi og noget spændende. Det er som at gå til seniorsport bare med et kanon social sigte, siger Nicolai Kubel.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets besøg forleden var en positiv oplevelse for ham og Korn180.

- En af politikerne købte noget i butikken, og de var smilende og oplevede vist noget, der var lidt anderledes end de sociale tiltag, de er vant til at støtte. Jeg håber, vi er et frisk pust til den sociale indsats for sårbare unge, siger stedets leder.

Frisk pust blandt udsatte: De unge skaffer selv penge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce