Frihedsforsøg for folkeskoler: Cosmosskolen vil have flere møder mellem mennesker

Skolelederen for Bakkeskolen, Boldesager Skole og Spangsbjergskolen Cosmos har ansøgt om at deltage i et frihedsforsøg, som den nuværende regering har sat i gang. I forsøget vil skolen få lov til at blive fritaget for flere statslige og kommunale retningslinjer, politikker og lovgivning. Arkivfoto

Frihedsforsøg for folkeskoler: Cosmosskolen vil have flere møder mellem mennesker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cosmosskolen har søgt om at deltage i et frihedsforsøg for folkeskoler, som vil give skolen mere frie rammer. Ansøgningen er godkendt i Børn & Familieudvalget, og derfor venter skolelederen på Undervisningsministeriets udmelding om, hvorvidt Cosmosskolen bliver en af de 75 udvalgte skoler, der kan deltage i forsøget.

Esbjerg: Cosmosskolen i Esbjerg vil forbedre vilkårene i skolen, og man vil i større grad have fysiske møder frem for skriftlig information mellem elever, lærer og forældre, lyder det fra skolelederen Morten Mærsk Schmidt.

Derfor har Cosmosskolen ansøgt om at blive en del af et frihedsforsøg til folkeskoler, som den nu tidligere regering står bag. Forsøget vil give 75 skoler på landsplan lov til at blive fritaget for udvalgte statslige og kommunale retningslinjer, politikker og lovgivning, og den mulighed vil Cosmosskolen gerne have.

- Vi vil gerne gøre vores hverdag en lille smule anderledes. Vi har allerede nu mange løse planer men ikke så meget konkret endnu. Hvis vi bliver en del af forsøget, er det vigtigt at både ansatte, elever og skolebestyrelse er med til at definere, hvordan vi vil udnytte forsøgets muligheder, siger Morten Mærsk Schmidt, skoleleder for Cosmosskolen, der er Bakkeskolen, Boldesager Skole og Spangsbjergskolen Cosmos.

De løse planer handler blandt andet om, at skolen ønsker at minimere skriftlig information mellem lærere og forældre og i højere grad prioritere fysiske møder. De ønsker også at fravige lovmæssige krav om elevplaner på bestemte årgange, samt selv få større rådighed over, hvilke udefrakommende initiativer og projekter, som skolen skal deltage i.

- Vi håber, at vi ved at deltage i forsøget får en skole, som er præget af mere overskud, end skoler generelt er i dag, siger Morten Mærsk Schmidt.

Frihedsforsøg til folkeskoler
De overordnede mål for Cosmosskolen ved at deltage i frihedsforsøget til folkeskoler er følgende:o at kendte lærere/pædagoger hver eneste dag og med overskud viser eleverne, at de kan lide den enkelte elev, at den enkelte elev er en nødvendig del af fællesskabet og at de tror på, at den enkelte elev kan lære og udvikle sig

o at give skolens ansatte reelle muligheder for i fællesskab at opkvalificere, være positive bidragydere i - og tage ansvar for hverdagen og dens mange forskellige fysiske møder mellem mennesker i og omkring skolen

o at alle elever på Cosmosskolen oplever forøget motivation og overskud til dannelse, læring og fællesskab.

Forsøget giver frihedsgrader inden for det pædagogiske indhold i folkeskolen. Efter godkendelse på Børn & Familieudvalget er ansøgningen sendt til Undervisningsministeriet, der har den endelig beslutning, om det kan imødekomme Cosmosskolens ønske om at deltage i projektet. Op til 75 skoler kan deltage i forsøget, som løber over fire skoleår med start fra skoleåret 2019/2020.

Undervisningsministeriet skal godkende

På seneste Børn & Familieudvalgsmøde godkendte udvalget Cosmosskolens ansøgning, og derfor er den nu sendt videre til Undervisningsministeriet, som skal udvælge de 75 skoler, der får lov til at blive en del af frihedsforsøget.

I Børn & Familieudvalget mente medlemmerne, at frihedsforsøget var en god mulighed for Cosmosskolen.

- Vi har godkendt ansøgningen i Børn & Familieudvalget, fordi vi mener, at ansøgningen lyder fornuftig. Cosmosskolen er en lidt speciel skole, og derfor synes vi, at hvis det giver mening for skolen, skal den prøve forsøget af, siger Diana Mose Olsen (SF), formand for Børn & Familieudvalget.

Hvis Undervisningsministeriet godkender ansøgningen, træder frihedsforsøget i gang fra august 2019 og fire år frem.

Frihedsforsøg for folkeskoler: Cosmosskolen vil have flere møder mellem mennesker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce