Fra 12 til 28: Her kommer de største og mindste børnehaveklasser i Esbjerg Kommune

På Præstegårdsskolen begynder 43 børn i skolens 0.-klasser efter sommerferien. Det er 15 elever mere end der begyndte på det klassetrin i nuværende skoleår.Arkivfoto

Fra 12 til 28: Her kommer de største og mindste børnehaveklasser i Esbjerg Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Til august begynder 1061 børn i 0. klasse. 43 af de børn får første skoledag på Præstegårdsskolen Urban. Selvom skolen har været plaget af vold, kan skoleleder Steffen Lawaetz dermed se frem til at byde velkommen til en hel 0. klasse mere, end han kunne sidste år.

Esbjerg Kommune: Indtil den 20. januar kunne forældre i Esbjerg Kommune ønske, hvor de gerne vil have deres guldklump til at begynde i 0. klasse efter sommerferien. Nu er det gjort op, hvor mange elever der er blevet optaget på de forskellige skoler.

På 14 skoler begynder der flere elever i 0. klasse i det kommende skoleår, end det var tilfældet sidste år, mens 11 skoler får færre elever i hver klasse. I alt er der omkring 1061 børn i Esbjerg Kommune, der skal begynde i skole efter sommerferien.

- Jeg er altid nysgerrig på at se tallene, for at se, om der er bratte stigninger eller fald. Men i år er der ikke noget, der flyver mig i øjnene. Det ser ud til, at vi har mange forældre, der vælger vores folkeskoler til, mens der stadig er en del, der også vælger privatskolerne. Vi ligger nogenlunde status quo i forhold til de seneste år, siger Diana Mose Olsen (SF), formand for Børn- og Familieudvalget.

Den mindste 0. klasse i Esbjerg Kommune får Egekratsskolen Fortuna i Bramming, hvor 12 elever begynder. Den største bliver Kvaglundsskolen Signatur. Her har man optaget 28 elever, og det er lige netop grænsen for, hvor mange elever, der må være i en klasse. Skolen kan dog også vælge at dele klassen op i to spor. Kommunes regler er nemlig således, at hvis der i løbet af skoleåret kommer endnu en elev til skolen, skal klassen i så fald deles op.

Fourfeldskolen Bohr, Rørkjær Skolen Urban og Vitaskolen Bohr kommer til at have omkring 24 elever i deres 0. klasser. Vittenbergskolen Vadehav, Egebæk Hviding Skole Vadehav og Bakkeskolen Cosmos får klasser med færre elever - her bliver der 15 elever per klasse.

Jeg har ikke en klar forklaring på, hvorfor der er flere elever til Præstegårdsskolen. Men vi glæder os over, at der er mange børn, der gerne vil vores skole.
Steffen Lawaetz, skoleleder på Præstegårdsskolen.

Voldssager skræmmer ikke

I løbet af efteråret kom Præstegårdsskolen i søgelyset, da der havde været 75 indberettede voldstilfælde i løbet af skoleåret 2017/2018. Episoderne fandt sted i indskolingen.

Senere kom det frem, at der var tale om en lille kerne af elever, der stod bag volden, og allerede i januar i år så det ud til, at skolen var tilbage på rette spor efter tre måneder med kun tre sager. Der er heller ikke noget, der tyder på, at voldsproblematikken har skræmt forældrene til de kommende skolebørn væk. Antallet af nye elever er stigende, og til august kan skolen derfor oprette to 0. klasser, mens der på sidste års årgang kun var elever nok til en enkelt klasse.

I alt 43 børn begynder efter sommerferien på Præstegårdsskolen Urban. Det er 15 elever mere end sidste år.

- De har hentet hjælp fra forvaltningen og arbejdet ihærdigt på, at situationen skulle forandres derude, så det er dejligt, at der er mange, der vælger Præstegårdsskolen, siger Diana Mose Olsen.

Større årgang vækker glæde

Skolelederen for Præstegårdskolen Steffen Lawaetz vil ikke kommentere på voldssagerne, men han fortæller, at skolen ikke har gjort noget anderledes for at få elever til at vælge deres skole.

- Jeg har ingen klar forklaring på, hvorfor der er flere elever til Præstegårdsskolen. Men det overrasker mig ikke, at der er flere elever til skolen. Der er forholdsvis mange børn i år, der skal indskrives i skole. Derudover har vi et tæt samarbejde med de kommunale børnehaver i området, og det giver sikkert et afkast over tid, siger Steffen Lawaetz.

Skolelederen glæder sig over, at kunne tage imod en større årgang, da elevoptaget på Præstegårdsskolen de seneste år har ligget omkring 30.

Fra 12 til 28: Her kommer de største og mindste børnehaveklasser i Esbjerg Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce