Forsvaret skal opføre midlertidig bro ved klapbroen i Ribe

Det bliver Forsvarets Ingeniørregiment, der skal hjælpe med at bygge en midlertidig bro over Ribe Å, mens man arbejder med at bygge den kommende klapbro. Broen kommer til at bestå af 14 stålsektioner, der til sammen giver en længde på 42,67 m. Foto: Heri H. Niclasen

Forsvaret skal opføre midlertidig bro ved klapbroen i Ribe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejdirektoratet har indgået en aftale med Forsvarets Ingeniørregiment om at få anlagt en midlertidig broforbindelse over Ribe Å, mens den nye, permanente klapbro over åen bliver bygget. Trafikanterne skal bruge den midlertidige broforbindelse fra efteråret 2019 og cirka halvandet år frem.

Ribe: Et nyt samarbejde ser dagens lys ved den kommende klapbro vest for Ribe, hvor man netop er gået igang med at lave de indledende øvelser til en midlertidig bro over Ribe Å.

Broen skal bruges, mens en klapbro opføres over åen, og til den midlertidige bro har Vejdirektoratet indgået et samarbejde med Forsvaret.

For hos Vejdirektoratet har ingeniørerne forstand på veje. I Forsvaret træner ingeniørtropperne blandt andet i at bygge midlertidige broer til brug i krigssituationer, og de to væsentlige kompetencer forenes nu i udbygningen af rute 11 gennem Ribe.

Vejdirektoratet skal fra sensommeren 2019 opføre en helt ny klapbro over Ribe Å i stedet for den nuværende bro, og den midlertidige bliver altså leveret af Forsvaret. Nærmere bestemt Ingeniørregimentet fra Skive Kaserne.

Ingeniørtropperne råder over store stålbroer, der kan bruges til opgaven, og som de samtidig ønsker at få større erfaring med at håndtere. Broerne kommer i mange mindre dele og bliver fragtet i containere til Ribe Å - forventeligt i juni 2019 - hvor de bliver samlet og skubbet ud over åen og over på den anden side.

Passer til behov

Både Vejdirektoratet og Ingeniørregimentet fra Skive Kaserne ser frem til samarbejdet.

- Vi har haft en rigtig konstruktiv dialog med Ingeniørregimentet om lån af deres broer i vores projekt. Broerne passer fint til vores behov for en midlertidig passage over Ribe Å, mens vi bygger den nye, permanente klapbro op, siger Vejdirektoratets projektleder, Mike Boesen.

Han forklarer, at Vejdirektoratet låner broerne med minimale omkostninger, men for Ingeniørregimentet er der meget andet end penge at hente i at levere de midlertidige broer over Ribe Å til Vejdirektoratet.

- I det daglige øver vi os i at bygge broerne hjemme på Skive øvelsesplads. På den måde opnår vi selvfølgelig en stor ekspertise. Men det er alligevel noget andet at få lov til at bygge broerne over en stor vandhindring, hvor de skal tilpasses den øvrige civile infrastruktur. Her, hvor broerne bliver anvendt hver eneste dag af tung trafik, kan vi for alvor teste, hvad vi kan, og opsamle nyttige erfaringer med broerne i en lang driftsfase, siger Major Lars Stoklund Pedersen fra Ingeniørregimentet.

Forsvaret skal opføre midlertidig bro ved klapbroen i Ribe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce